Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Byer, landsbyer og landdistriktet Bykatalog Baggrund for strategi for byudvikling i Hirtshals

 

Baggrund for strategi for byudvikling i Hirtshals

Byliv og forskønnelse

Den ufærdige by
Hirtshals mangler klare byrum og kendetegn som visuelle holdepunkter i bybilledet.

Aktive bynære havnearealer
Der mangler samspil og synergi mellem de havnerelaterede- og bymæssige funktioner på de bynære havnearealer og terrænforskellen er både en fysisk og visuel barriere, der skal udfordres.

Nørregade som handelsgade
Nørregade er den centrale handelsgade i Hirtshals, og den er både vigtig for byens fremtoning overfor turister og for at bevare den lokale handel. Der er i 2009 gennemført renovering af Nørregade for at give den et løft, hvor det gennem arbejde med gaderummet, inventar, belysning, facader og skiltning har været formålet at gøre Nørregade mere indbydende.

Bosætning

Faldende befolkningstal
Befolkningstilbagegang i Hirtshals er en central problemstilling der skal løses. I perioden fra 2002 – 2008 er indbyggertallet faldet fra 6764 til 6355 og udviklingen fortsætter.

Mange tomme lejeboliger
Efterspørgslen på almennyttige boliger har gennem en periode været generelt faldende, og boligselskaberne i Hirtshals oplever i disse år, at det er vanskeligt at udleje visse boliger. Især i de bebyggelser, som ikke ligger direkte i bymidten, og resultatet er at foreningerne står med et væsentligt antal tomme boliger.

Udbuddet af kommunale grunde er ikke tidssvarende
Det er en udfordring at skabe attraktive boligrunde, der udnytter geografien, herunder nærheden til havet og de mange naturarealer.

Erhvervsudvikling

Havnenære erhvervsarealer
Det er en udfordring at imødekomme efterspørgslen på havnenære erhvervsarealer i Hirtshals samtidig med at det ny transportcenter forventes at skabe yderligere interesse for erhvervsarealer i området.

Afvejning mellem benyttelse og beskyttelse
Hirtshals identitet som en autentisk og aktiv havneby skal perspektiveres. Genoptagelse af godsbanetrafikken til Hirtshals Havn kræver en gennemarbejdet planlægningsmæssig begrundelse, hvor de forskellige anvendelsesinteresser er nøje klarlagt og afvejet. De aktuelle havnearealer er pålagt mange bindinger eksempelvis kystnærhedszonen, en økologisk forbindelse samt fredskov.


    

Alt om Hirtshals

Byudvikling i Hirtshals

Mål for byudvikling i Hirtshals

Strategi for byudvikling i Hirtshals

Baggrund for strategi for byudvikling i Hirtshals

Beskrivelse af Hirtshals

Arealer til bolig og erhverv i Hirtshals

Se mere om

Bymønster

Byudvikling