Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Byer, landsbyer og landdistriktet Bykatalog Baggrund for strategi for byudvikling i Løkken

 

Baggrund for strategi for byudvikling i Løkken

Turistsæsonens betydning for byens liv året rundt


Tomme butikker

Mange butikker i den centrale del af Løkken står tomme en stor del af året, dels fordi huslejen er høj, og dels fordi turistsæsonen er meget kort. Dette er på den ene side en udfordring i forhold til at sikre helårslivet i byen, men på den anden side er den brede butikssammensætning med til at gøre byen attraktiv i de dele af året, hvor der er mange besøgende og dermed også til gavn for de fastboende.

Få hotelværelser
Der er 6 hoteller i byen, men ikke alle har egentlige hotelværelser, da der primært tilbydes ferielejligheder med køkken.

Bosætning


Faldende befolkningstal
Befolkningstilbagegang og befolkningens aldersmæssige fordeling i Løkken er en udfordring for byens udvikling. I perioden fra 2002 til 2008 er indbyggertallet faldet med 23 peroner fra 1571 til 1548 i Løkken by, og udviklingen ser ud til at fortsætte.

Helårsbeboelse
Løkken oplever som kystby den udfordring at sikre en bæredygtig balance mellem helårsbeboelse og fritidsbeboelse. Balancen er vigtig for at sikre byens liv. 

Velkomsten til byen
Der er flere udfordringer i forhold til velkomsten til byen. Omfartsvejen er en barriere for byens sammenhængskraft og alle tre indfaldsveje til byen trænger til et løft, så den visuelle oplevelse forbedres. Indtrykket er særligt markant ved den nordlige indfaldsvej, der efterlader et rodet indtryk. Indfaldsvejenes visuelle fremtræden er vigtig, fordi de spiller en væsentlig rolle for besøgendes oplevelse af Løkken.


    

Alt om Løkken

Byudvikling i Løkken

Strategi for byudvikling i Løkken

Baggrund for strategi for byudvikling i Løkken

Beskrivelse af Løkken

Arealer til bolig og erhverv samt ferie-fritidsformål i Løkken

Se mere om

Bymønster

Byudvikling