Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Byer, landsbyer og landdistriktet Bykatalog Byudvikling i Rakkeby

 

Byudvikling i Rakkeby

Det er Byrådets mål, at Rakkeby fortsat skal være en del af kommunens bosætningstilbud, hvor pendlerafstanden til blandt andet Hjørring og Vrå skal søges udnyttet.

Rakkeby

Strategi og udfordringer
Rakkeby er overvejende en bosætningsby uden større erhverv, og den overordnede strategi for byudvikling i Rakkeby har fokus på at synliggøre mulighederne for at bygge nyt i byen på de ledige arealer ved Bytoften og Toftegårdsvej. Det vurderes, at det med de ledige arealer til boligformål ved Bytoften og Toftegårdsvej er muligt at imødekomme de behov og ønsker for boligbyggeri, der kan forventes i Rakkeby i planperioden. Det vurderes ligeledes, at det udskiftning i eksisterende boliger og ibrugtagning af allerede udlagte arealer er vigtigere end udlæg af nye arealer til boliger, og der udlægges derfor ikke nye boligarealer. Med begrundelse i nærheden til Vrå og Hjørring udlægges ikke nye erhvervsarealer.

Udfordringen i de kommende år vil for Rakkeby som for mange andre lokalbyer bestå i sikre vedligeholdelsen i byen, så den fremstår pæn og giver indtryk af det liv og den aktivitet, der findes i byen. 

Beskrivelse og baggrund
Rakkeby ligger ca. 8 km syd for Hjørring og ca. 6 km nord for Vrå. Rakkeby er en gammel landsby, hvilket den tårnløse romanske middelalderkirke vidner om. I husfacaderne ses endnu spor af et mere omfattende forretnings- og håndværkerliv samt af mølle og mejeri. Hovedgaden giver en god samling på byen med en karakteristisk beplantning. Byen knyttes sammen med det omgivende landskab ved et lavt liggende område, der danner kile ind i byen.

Serviceudbud
Rakkeby har egen skole, der er under skolecenterordningen med Bagterp Skole. Skolen har ikke overbygning. Sammen med skole findes byens daginstitution Solstrålen, der rummer både børnehave og pasningsmulighed for skolebørnene.

Kultur og Fritid
Rakkeby har et aktivt foreningsliv med bl.a. beboerforening, spejdergården, idrætsforening og amatørteater. I byen ligger der også et nyrenoveret forsamlingshus, og på byens landsbytorv findes petanquebane, torvehus, bænke mv.

Boliger
Bebyggelsen fordeler sig dels langs Rakkebyvej og dels ud langs sidevejene samt i et par nyere parcelhuskvarterer.

Erhverv
Der er enkelte lokale håndværksvirksomheder i byen.

Det grønne i byen
Byen er beliggende et typisk landbrugsområde i det svagt kuperede landskab, men også med rekreative kvaliteter i form af ådale, grønne stier og veje samt udsigt til Rubjerg Knude.


    

Alt om Rakkeby

Byudvikling i Rakkeby

Arealer til bolig og erhverv i Rakkeby

Se mere om

Bymønster

Byudvikling