Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Byer, landsbyer og landdistriktet Bykatalog Retningslinier for Hirtshals

 

Arealer til bolig og erhverv i Hirtshals

I det følgende fremgår, hvilke arealer der er udlagt til bolig- og erhvervsformål i Hirtshals samt hvilke arealer der er udtaget af planlægningen med Kommuneplan 2009.

Arealer til boliger i Hirtshals

Eksisterende arealudlæg til boligformål
De eksisterende arealudlæg til boliger ligger i Emmersbæk syd for J. P. Ladefogedvej og ved Odinsvej, Thorsvej samt Nordens Allé.

Nye arealudlæg til boligformål
Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.

Arealer til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres til landzone/ændrer anvendelse
Eksisterende kommunalt boligareal på 3,2 ha ved Nordens Allé udgår af denne plan som boligareal. Arealets fremtidige anvendelse fastlægges til offentligt formål. Arealet er lokalplanlagt.

Det kommunalt ejede område "Rådhusgrønningen" ændrer anvendelse fra centerformål til rekreativt område. Arealet er omfattet af byplanvedtægt.


Supplerende bemærkninger
Arealer til boliger i Hirtshals
De eksisterende arealudlæg til boliger er ikke udbyggede, men bør suppleres med nye boligtilbud med henblik på at tiltrække nye borgere. Mulighederne for fremtidig boligudbygning i Hirtshals er begrænset af beskyttelsesinteresser som omgiver byen på tre sider. Perspektiverne for boligudbygning ses derfor som en udvikling på sydsiden af Sdr. Ringvej op ad bakken mod Horne mellem Kringelhøjvej og Hirtshalsbanen. Som en udvikling der på lang sigt kan knytte Horne og Hirtshals sammen.

Se også:
Byudvikling i Horne

Arealer til erhverv i Hirtshals

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål
De eksisterende arealudlæg til erhvervsformål ligger på vestsiden af Dalsagervej ved Silvervej og Safirvej samt på østsiden af Dalsagervej ved rundkørslen og i forlængelse af Søndergade. Øvrige arealudlæg til erhvervsformål ligger ved Niels Juelsvej og ved Søren Nordbysvej i erhvervsområdet i tilknytning til havnearealerne i Østhavnen.

Nye arealudlæg til erhvervsformål
Der udlægges areal på 7,8 ha til erhvervsformål øst for Dalsagervej.

Arealer til erhvervsformål som ændrer anvendelse
Et tidligere erhvervsareal (kommunalt ejet) mellem Dalsagervej og Hirtshalsbanen, som er rammelagt til offentligt formål, overgår igen til erhvervsformål. I forbindelse med ændringen skal det sikres, at der ikke opstår miljømæssige gener for børneinstitutionen Dyregården, som ligger i området. Arealet er lokalplanlagt til erhvervsformål.


Supplerende bemærkninger
Arealer til erhverv i Hirtshals
Der er fortsat ledige arealer i erhvervsområdet ved Dalsagervej, men aktuel byggeaktivitet og konkret efterspørgsel efter nye erhvervsarealer til udbygning af Hirtshals Transportcenter skaber behov for nyt arealudlæg for at understøtte Hirtshals’ erhvervsmæssige betydning i såvel kommunen som regionalt. Området tænkes vejbetjent fra Dalsagervej via Pastelvej eller Grævlingevej. Der bør arbejdes for, at der kan etableres udkørsel fra området til Aalborgvej.

Hele området ligger indenfor kystnærhedszone C – kystbagland, hvor byudvikling forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Det vurderes, at byudviklingen ligger som en hensigtsmæssig udvidelse af det eksisterende erhvervsområde, som også ligger i kystnærhedszone C. Da Hirtshals er omgivet af en række beskyttelsesinteresser, vil det være vanskeligt at finde en anden placering for erhvervsområdet. Området ligger indenfor en skovbyggelinie, som søges ophævet i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området.

Tidligere erhvervsareal inddrages igen til erhvervsformål med henblik på at imødekomme konkret efterspørgsel.

 


    

Alt om Hirtshals

Byudvikling i Hirtshals

Mål for byudvikling i Hirtshals

Strategi for byudvikling i Hirtshals

Baggrund for strategi for byudvikling i Hirtshals

Beskrivelse af Hirtshals

Arealer til bolig og erhverv i Hirtshals

Se mere om

Bymønster

Byudvikling