Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Byer, landsbyer og landdistriktet Bykatalog Retningslinier for Horne

 

Arealer til bolig og erhverv i Horne

I det følgende fremgår, hvilke arealer der er udlagt til bolig- og erhvervsformål i Horne samt hvilke arealer der er udtaget af planlægningen med Kommuneplan 2009.

Arealer til boliger i Horne

Eksisterende arealudlæg til boligformål:
Der er eksisterende, ledige arealer til boligformål syd for Stendyssevej og for enden af Elmegårdsbakken.

Nye arealudlæg til boligformål:
Der udlægges areal på 7,1 ha til boligformål vest for Tingvej.
Det er en forudsætning for lokalplanlægningen for området, at mulighederne for vejbetjening fra henholdsvis Tornbyvej og Sdr.Ringvej undersøges og belyses, jf. den supplerende tekst og rammebestemmelse nr. 902.1140.04.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres til landzone:
Der udtages eller tilbageføres ikke arealer til boligformål.


Supplerende bemærkninger
Arealer til boliger i Horne

Der udlægges et nyt boligareal på nordvestsiden af Horne som 1, etape af en fremtidig boligudbygning mod nord, mellem Hirtshalsbanen og Kringelhøjvej, som over en længere årrække kan knytte Horne og Hirtshals sammen.

Byudviklingsområdet ligger med flot udsigt mod Vesterhavet og over Hirtshals by og med et terrænfald, som giver mulighed for gode udsigtsforhold på grundene. Nord for den første etape er udpeget et perspektivområde, som retning for de fremtidige etaper af boligustykningen Det er således forventningen, at en boligudbygning på området vil kunne skabe et attraktivt boligområde til gavn for udviklingen i såvel Horne som Hirtshals.

Det er hensigten at skabe et bæredygtigt, grønt boligområde, hvor blandt andet håndtering af overfladevand, sikring af grønne strøg og energivenligt byggeri indtænkes. En helhedsplan for hele området skal blandt andet redegøre for de bebyggelsesmæssige og grønne strukturers samspil med de landskabelige forhold og udsigten samt for de trafikale løsninger og en etapeopdeling. Det er et krav, at bebyggelsen opføres i en høj arkitektonisk kvalitet.

I denne kommuneplan udlægges 1. etape af boligområdet, så det er orienteret mod Horne. Det skal i forbindelse med lokalplanlægningen undersøges nærmere, hvordan området kan vejbetjenes. Det er byrådets mål, at vejadgang til denne første etape skal ske fra Tornbyvej. De kommende etaper af boligudstykningen (perspektivområdet), som vil arbejde sig ned ad bakken mod Hirtshals, vejbetjenes fra Sdr. Ringvej.

Området er dækket af støjkonsekvensområde fra skydebane. Inden lokalplanlægning for området gennemføres, skal det dokumenteres, at støjgrænser, jf. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes i den kommende boligbebyggelse. Lokalplanlægningen for boligområdet skal ligeledes sikre løsninger, der forhindrer, at der opstår støjgener i boligområdet på grund af skydebanen.

I den vestlige del af området forefindes en 20 m bred sikkerheds-/risikozone for en naturgasledning. Ledningen gennemløber området og om sikkerheds-/risikozonen skal friholdes for bebyggelse. Ved bygge- og anlægsarbejder i sikkerhedszonen skal Naturgas MidtNord kontaktes før arbejder igangsættes.

Anvendelsen til boligformål er ikke i konflikt med andre benyttelses- eller beskyttelsesinteresser.

 

Arealer til erhverv i Horne

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:
Der er ingen ledige arealer til erhverv.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:
Der udlægges ingen nye erhvervsarealer.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af ramme/tilbageføres til landzone:
Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.


Supplerende bemærkninger
Arealer til erhverv i Horne

Der er i kommuneplanen ikke udlagt areal til erhverv i Horne, da den overordnede strategi for byudvikling i Horne har fokus på udbygning til boligformål ud fra den overordnede tankegang, at Horne og Hirtshals i de kommende år skal forbindes og supplere hinanden med erhvervsaktiviteter i Hirtshals og bosætning i Horne.