I det følgende fremgår, hvilke arealer der er udlagt til bolig- og erhvervsformål i Poulstrup samt hvilke arealer der er udtaget af planlægningen med Kommuneplan 2009.

Arealer til boliger i Poulstrup
Eksisterende arealudlæg til boligformål: Der er fortsat ledige arealer til boligformål på Tjørnager midt i Poulstrup
Nye arealudlæg til boligformål: Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.
Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres til landzone: Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.
Supplerende bemærkninger Arealer til boliger i Poulstrup Med de eksisterende ledige arealer til boliger vurderes det, at behovet for arealer til boligformål i Poulstrup er dækket i planperioden. Det vurderes ligeledes, at der - frem for at udlægge nye arealer - bør arbejdes med byforskønnelse og bygningsvedligeholdelse.
Arealer til erhverv i Poulstrup
Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål: Der er ledige arealer til erhverv nord for Gl. Rønnebjergvej
Nye arealudlæg til erhvervsformål: Der udlægges ikke arealer til erhverv.
Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af ramme/tilbageføres til landzone: Et areal på 1 ha, udlagt til erhvervsformål nord for Gl. Rønnebjergvej, udtages af kommuneplanens rammer. Arealet er lokalplanlagt og tilbageføres til landzone.
Supplerende bemærkninger Arealer til erhverv i Poulstrup Til trods for, at der udtages arealer af kommuneplanens rammer, er det fortsat vurderingen, at der er ledige erhvervsarealer i byen, som vurderes at kunne opfylde de behov, der må være for erhvervsarealer i planperioden. Behovet for erhvervsarealer i byen revurderes i forbindelse med den næste revision af kommuneplanen om 4 år.
|