I det følgende fremgår, hvilke arealer der er udlagt til bolig- og erhvervsformål i Tårs samt hvilke arealer der er udtaget af planlægningen med Kommuneplan 2009.
Arealer til boliger i Tårs
Eksisterende arealudlæg til boligformål: Der er fortsat arealer til boliger i den nordlige del af Tårs ved Tørvekæret, i den sydlige del ved Vrejlev Klostervej og i den sydvestlige del ved Søparken.
Nye arealudlæg til boligformål: Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres til landzone: Der udtages et kommunalt ejet areal til boliger på 0,9 ha øst for Tårnbakkevej i den østlige del af byen. Arealet er ikke lokalplanlagt.
Et kommunalt ejet areal på 3,1 ha udlagt til boligformål ved Klosterbakken i den sydlige del af byen udtages af planlægningen og tilbageføres til landzone.
Supplerende bemærkninger Arealer til boliger i Tårs
Boligområdet ved Tårnbakkevej fremstår som en naturlig afrunding af byen mod øst i forlængelse af Tværvej. Arealet øst for Tårnbakkevej er ikke lokalplanlagt, og det vil være hensigtsmæssigt at udtage arealet af kommuneplanen, således at boligudbygningen sker i andre retninger, hvor byen ikke er naturligt afrundet.
Boligområdet ved Klosterbakken i den sydlige del af byen blev lokalplanlagt i 1989, og udbygningen af dette område går meget langsomt i forhold til andre boligudbygninger i byen. Det vil være hensigtsmæssigt at udtage en del af boligområdet ved Klosterbakken af kommuneplanen, således der bliver mulighed for boligudbygning andre mere attraktive steder i takt med efterspørgslen.
Arealer til erhverv i Tårs
Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål: Der er fortsat arealer til erhverv i erhvervsområdet ved Industrivej i det nordlige Tårs samt ved Nybovej i den østlige del af byen.
Nye arealudlæg til erhvervsformål: Der udlægges et areal på 2,1 ha til erhverv ved Højmarksvej og et areal på 0,6 ha til erhverv ved Nybovej.
Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af ramme/tilbageføres til landzone: Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.
Supplerende bemærkninger Arealer til erhverv i Tårs
Det udlagte areal ved Højmarksvej ligger i tilknytning til et stort eksisterende erhvervsområde i den nordlige del af byen. Det udlagte areal ved Nybovej ligger i tilknytning til et mindre eksisterende erhvervsområde. Anvendelsen af arealerne til erhvervsformål er ikke i konflikt med andre benyttelses- eller beskyttelsesinteresser.
|