Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Byer, landsbyer og landdistriktet Bymønster Strategi for bymønster

 

Strategi for bymønster

De seks byer i Stjernebyen ligger geografisk spredt i kommunen og er kendetegnet ved, at der bliver bygget videre på den eksisterende fysiske infrastruktur med jernbane og hovedveje, der forbinder byerne med motorvejen som en central livsnerve for udvikling af potentialer inden for bosætning og erhverv. Byrådet ønsker med prioriteringen af et stjerneformet bynetværk, der er bosted for ca. 40.000 indbyggere, at markere vigtigheden af at bygge videre på eksisterende gode forbindelser – fysisk såvel som symbolsk mellem personer og foreninger.

Hjørring er det naturlige midtpunkt for det samspil, der skal være mellem byer, aktiviteter og netværk for at skabe udvikling i hele det stjerneformede bynetværk, der favner både landdistrikter og byer. Kommunen har med dette bynetværk et bæredygtigt og solidt fundament, som ikke kræver store investeringer i anlæg af overordnede veje eller en helt ny infrastruktur for at binde kommunen sammen. Den ønskede udvikling, som både vægter byer og landdistrikter, nødvendiggør en rolle- og arbejdsdeling mellem byerne og en accept af, at alle byer og områder ikke kan eller skal tilbyde det hele. Derimod skal byerne udvikles i tæt samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og attraktivitet understøttes.

For at forankre bymønstret og styrke samspillet mellem byerne er der udarbejdet et bykatalog for de seks byer i stjernebyen samt lokalbyerne. Bykataloget indeholder en beskrivelse af hver by med en kortlægning af kvaliteter og udviklingspotentialer samt tydeliggørelse af den særlige profil, der skal bære udviklingen i byen i de kommende år. Der skal ske en differentieret udvikling i byerne på baggrund af størrelse, profil og potentialer.

Mere information om: bykataloget.


      

Alt om bymønster:

Bymønster

Mål for Bymønster

Strategi for bymønster

Baggrund for strategi for bymønster

Retningslinier for bymønster

 

Se mere om byernes udvikling:

Byudvikling

Bykatalog


Skitse af Stjernebyen
Stjernebyen