Der er en række centrale problemstillinger i forbindelse med byudviklingen. Hvor skal byudviklingen ske, og er det nødvendigt med prioritering af byerne, således udviklingen ikke spredes uhensigtsmæssigt? Hvordan undgås det, at byudviklingen får negative konsekvenser for landskabs-, natur- og kulturarvsinteresserne? Hvor vil det være mere hensigtsmæssigt at byomdanne frem for at inddrage nye arealer?
Der findes ikke entydige svar på spørgsmålene, men overvejelserne nedenfor redegør for de overvejelser, der ligger bag de strategiske valg, der er truffet om byudvikling i Hjørring Kommune.
Prioritering af hvor der skal ske byudvikling
Det er en stor udfordring at undgå spredning af byggeri og byinvesteringer i en sådan grad, at byerne udhules, og udviklingen af kommunens bymønster vanskeliggøres. Derfor er det vigtigt at placere byudviklingen, så byernes udviklingspotentialer, eksisterende kvaliteter og den offentlig service understøttes. Det er også vigtigt, at der tages hensyn til den eksisterende infrastruktur for at undgå, at der anlægges unødigt meget infrastruktur med følgende betydelige udgifter til drift og belastning af miljøet.
Byudvikling kontra landskabs- og naturinteresser
Byudvikling sker fortsat ved inddragelse af landbrugsjord til byformål. Der er derfor et pres på arealerne i det åbne land omkring byerne, hvor der ofte er andre interesser til arealanvendelsen. Det drejer sig generelt om kystnærhedszonen og områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier. Inddragelse af nye arealer kan derfor give konflikter mellem byudviklingen og de øvrige arealinteresser. Det er vigtigt at afveje disse hensyn overfor hinanden, så uacceptable tab af ufornybare ressourcer eller værdier undgås.
Inddragelse af nye arealer kontra byomdannelse
Erhvervsstrukturen i Danmark er under ændring - inden for eksempelvis industrien udflyttes og mekaniseres produktionen, og miljøkravene skærpes. Strukturændringerne sætter sig spor i byudviklingen, idet nogle virksomheder flytter til nye erhvervsområder med bedre plads, mens andre nedlægges. I takt med de ændrede udviklingsbetingelser og lokaliseringsønsker for erhvervslivet bliver en række ældre, ofte centralt og attraktivt beliggende erhvervsområder frigjort til andre formål. Et eksempel på et areal, som er blevet frigjort efter en større virksomhed, er den tidligere slagterigrund i det centrale Hjørring, som har en meget attraktiv beliggenhed meget tæt på bymidten og den kollektive trafik.
De ældre byområder er ofte oplagte omdannelsesområder på grund af attraktiv og central placering, og omdannelsen af disse områder kan medvirke til at reducere udlægget af nye byarealer. Det kan begrænse stigningen i byens samlede transportarbejde og fremme mulighederne for kollektiv, gående og cyklende transport. Der er mange barrierer forbundet med en omdannelse, f.eks. jordforurening og støjproblemer. Desuden skal der også tages hensyn til tilbageværende, velfungerende virksomheder.
Erhverv ved motorvejen
Som følge af motorvejsudbygningen er der opstået ønsker om at udnytte arealerne mellem byen og vejen til erhvervsudvikling. Ved etableringen af erhvervsområder i disse områder kan der skabes løsrevne byområder med betydelig landskabelig påvirkning, hvilket kan blive et problem. Byudviklingen langs motorvejen reguleres af en beskyttelseszone på 300 m langs motorvejen; dog undtaget afgrænset område i Hjørring, hvor der fastlægges en 80 m byggelinie.
Udlæg af byzonearealer til erhvervsområder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det åbne land løsrevet fra de eksisterende byer er desuden ikke i overensstemmelse med planlovens princip om en klar grænse mellem by og land.
Se mere om:
arealudlæg til erhverv i Hjørring.
|
Sitemap 
