Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Byer, landsbyer og landdistriktet Byudvikling

 

Byudvikling

Byudvikling foregår både ved omdannelse af eksisterende byområder og ved udlæg af nye områder i byernes udkanter. Den gode byudvikling sker efter princippet om, at byudvikling skal ske ”indefra og ud”, hvilket betyder at byudvikling skal vokse sammenhængende ud i landskabet med udgangspunkt i eksisterende bymæssig bebyggelse. Der skal arbejdes med og sikres løbende udbygning og vedligeholdelse af byernes kvaliteter, samtidig med at byernes udvidelser sker i overensstemmelse med interesserne for beskyttelse af grundvand, kystzone og naturen samt udnyttelse af råstofressourcerne.

Byrådets mål

De opstillede mål afspejler de bærende principper for byudviklingen i Hjørring Kommune. Punkterne nedenfor er hovedpunkter, der afspejler overvejelser om, hvordan der sikres en afbalanceret byudvikling med respekt for andre arealinteresser. Målene udfoldes i byrådets strategier og retningslinier for byudvikling i Hjørring Kommune.

  • Byudvikling i byerne (hovedby, områdebyer og lokalbyer) skal ske i overensstemmelse med byernes rolle i bymønstret.
  • Byudvikling skal ske i balance med øvrige arealinteresser.
  • Byudvikling skal ske efter princippet "inde fra og ud".
  • Byudvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag, herunder også hensynet til klimaforandringer.
  • Arealforbruget til byudvikling skal søges reduceret ved hjælp af byomdannelse og fortætning af eksisterende byområder.
  • Byerne skal omdannes og udvikles i respekt for deres kulturarv og bynære landskaber
  • Byudvikling i byerne skal ske efter udviklingspotentiale og efterspørgsel.
  • Der skal sikres klare grænser mellem by og land, således at spredt og tilfældig byudvikling i det åbne land skal undgås.
  • Erhvervsudvikling ved motorvejen skal begrænses.
  • Byudvikling skal være baseret på et bærende princip om bevarelse af byernes grønne kiler og strukturer.

    

Alt om byudvikling:

Byudvikling

Strategi for byudvikling

Baggrund for strategi for byudvikling

Retningslinier for byudvikling

Redegørelse Byer, landsbyer og landdistriktet

Se mere om byernes udvikling:

Bymønster

Bykatalog