I landsbyer og lokalbyer kan der efter en konkret vurdering udlægges enkelte jordbrugsparceller. Den bebyggelige del skal indgå som en naturlig udfyldning i eller afrunding af byen. Jordbrugsparceller skal placeres, så de udgør en varig grænse mellem byen og det åbne land.
Udlæg af jordbrugsparceller må ikke være i strid med de øvrige arealinteresser i det åbne land.
Se mere om:
Landskab, natur og kulturarv.
Supplerende tekst til retningslinie
3.2.3 Jordbrugsparceller
Ved jordbrugsparceller forstås storparceller på op til 1 ha til fritids- eller hobbylandbrug. Parcellen består dels af et byggefelt svarende til en almindelig parcelhusgrund på 700-1.000 m², dels et brugsareal der kan benyttes til f.eks. gartneri, frugtavl, ikke erhvervsmæssigt husdyrhold, tekniske eksperimenter eller blot udlægges til haver eller tilplantes med træer.
Hensigten med at udlægge arealer til jordbrugsparceller er at give landsbyerne i de tyndt befolkede områder i landdistrikterne mulighed for at tiltrække nye beboere ved at tilbyde et alternativ til byerne; en særlig boform, der kan opfylde et behov for hobbylandbrug. Parcellerne kan for eksempel imødekomme borgeres ønsker om en bolig med en særlig grøn profil, herunder økologisk hobbylandbrug, grøn spildevandsrensning eller energirigtige huse.
Jordbrugsparceller kan udlægges ved landsbyer og lokalbyer. Ved udlæg af jordbrugsparceller ved lokalbyer skal kun den del af parcellerne, der skal bebygges, inddrages i byzone. Placering af jordbrugsparceller skal respektere byens og områdets kulturhistoriske træk.
Jordbrugsparceller bør ikke placeres i nærheden af byer, hvor der i forvejen er stor efterspørgsel på byggegrunde - det vil sige byer med egentlig byudvikling. Hensigten er, at de større byer ikke skal udkonkurrere landdistrikternes særlige potentiale for at imødekomme et behov for større grunde til hobbylandbrug. Derfor bør det gennem planlægningen sikres, at landsbyerne i de tyndt befolkede områder i landdistrikterne får en særlig fordel ved - som de eneste - at kunne tilbyde jordbrugsparceller.
Jordbrugsparceller er en ekstensiv arealudnyttelse og bør derfor kun etableres for at opfylde et behov for hobbylandbrug. Udlæg af jordbrugsparceller må derfor først ske efter en samlet afvejning af andre arealinteresser i det åbne land, herunder mulighederne for at udnytte eksisterende boliger på nedlagte landbrugsejendomme for at udnytte eksisterende ressourcer og hensynet til at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end nødvendigt.
En vigtig betragtning i forbindelse med udlæggelse af jordbrugsparceller er, at de udgør en varig grænse mellem byen og det åbne land. Det vil sige, at det i en lokalby ikke er muligt at byudvikle på ydersiden af jordbrugsparcellerne.
For udlæg af areal til jordbrugsparceller gælder desuden retningslinjerne i cirkulære nr. 35 udsendt af Direktoratet for FødevareErhverv den 3. juni 2005. Ifølge cirkulæret skal udlæg af jordbrugsparceller ske ved landzonelokalplan, hvor det samlede arealforbrug ikke må overstige 1 ha pr. bolig. Jordbrugsparceller skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser, dvs. landsbyer med mindre end 1500 indbyggere. Der skal tilstræbes, at udbygningen tilgodeser principperne om sammenhængende bebyggelse. Ved egnscentre (Hjørring) med mere end 15.000 indbyggere må der ikke placeres jordbrugsparceller inden for en afstand af 5 km fra byzonegrænsen.
|
Sitemap 
