Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone omkring eksisterende og planlagte overordnede veje (Vejklasse 1). Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af 300 meter fra motorveje og 150 meter fra andre overordnede veje. Tilsvarende gælder for byggeri og anlæg, der ikke er led i en egentlig byudvikling, jf. retningslinier om landsbyer og jordbrugsparceller.
Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes udstrækning skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser i det åbne land og til trafiksikkerheden.
I forbindelse med planlægning for området mellem Farøvej og Sæbyvej i Hjørring kan beskyttelseszonen reduceres indtil 80 m under forudsætning af, at byudviklingen sker sammenhængende og indefra.
Se mere om:
Arealudlæg til erhverv i Hjørring.
Supplerende tekst til retningslinie
3.2.6 Beskyttelseszoner langs overordnede veje
For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og samtidig bibeholde den overordnede infrastrukturs enkle udtryk i både landskab og forbindelsesfunktion, ønskes den fremtidige byudvikling holdt på afstand af de overordnede veje. Det er ikke ønsket at forhindre almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje eller de »bymæssige ringveje«, hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en tæt og sammenhængende bystruktur jf. principper for byudvikling.
Retningslinien gælder for alle arealer, der ikke er byzone, uanset om de er omfattet af kommuneplanrammer. Der kan dog i visse tilfælde efter konkret vurdering fastlægges en mindre beskyttelseszone. Der skal ved konkret fastlæggelse af reducerede beskyttelseszoner etableres visuelt afdæmpende eller afskærmende beplantning til sikring af landskabelige og trafiksikkerhedsmæssige hensyn. På strækningen mellem Frederikshavnsvej og Farøvej er beskyttelseszonen indskrænket fra 300 m til 80 m.
Retningslinien tilsigter endvidere at bremse en tiltagende visuel forurening, som følger af, at forretninger og virksomheder anvender de overordnede veje som udstillingsvindue ved at placere byggeri eller reklameskiltning orienteret mod vejen. Hermed forringes oplevelsen af de landskabelige værdier, som der ofte er taget betydelige hensyn til ved eksempelvis planlægningen af motorvejenes forløb.
Reklameskiltning er ikke omfattet af retningslinien, men naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod reklamer i det åbne land vil blive administreret med respekt for de landskabelige værdier. Det gælder også opstilling af usædvanligt store og dominerende reklamer i byområder, der anses for at være i strid med naturbeskyttelsesloven, hvis de er synlige over lange afstande. Begrebet reklameskiltning kan også omfatte flag, produkter, vartegn og lyseffekter m.m. Beskyttelsezonens udstrækning måles som udgangspunkt fra vejmidten.
|
Sitemap 
