Ved planlægning og lokalisering af forurenende virksomheder og aktiviteter skal den nødvendige afstand til forureningsfølsom arealanvendelse sikres.
Supplerende tekst til retningslinie 4.7.3 Lokalisering af forurenende virksomheder
Ved etablering og udvidelse af forurenende virksomheder, anlæg eller aktiviteter skal det sikres, at omkringliggende arealanvendelser ikke udsættes for et uacceptabelt forureningsniveau. Ligeledes skal det sikres, at etablering og udvidelse af forureningsfølsomme arealanvendelser ikke indebærer uhensigtsmæssige begrænsninger for eksisterende virksomheders, anlægs eller aktiviteters drift og udvidelsesmulighed.
Anvendelsen af bedst tilgængelig teknik (BAT) vil indgå i den generelle rådgivning af virksomheder.
|