Anlæg til forbrænding af affald skal placeres, så den producerede energi kan udnyttes effektivt. Ansøger skal kunne godtgøre, at energien fra affaldsforbrænding kan nyttiggøres på en hensigtsmæssig måde i sammenhæng med øvrig energiforsyning. Der skal således forelægge aftaler om en stabil afsætning af den forventede produktion af både el og varme.
Se alle kort i kommuneplanen
Supplerende tekst til retningslinie 4.7.5 Affaldsforbrændingsanlæg
Jvf. miljøbeskyttelseslovens § 50 b må kommunalbestyrelsen kun godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelsen af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter varmeforsyningsloven eller efter regler udstedt i henhold til varmeforsyningsloven, hvis miljøministeren har godkendt, at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes at modtage affald.
|