Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse Havn og lufthavn Baggrund for strategi for havn og lufthavn

 

Baggrund for strategi for havn og lufthavn

Globalisering og international arbejdsdeling i erhvervslivet har betydet stor vækst i godstransporten. Overbelastede veje i Centraleuropa og de miljømæssige konsekvenser heraf gør, at EU ønsker udvikling af konkurrencedygtige alternativer til vejtransporten. Det betyder, sammen med indførelse af vejafgifter i Tyskland og andre europæiske lande, øgede markedsmuligheder for alternative transportløsninger til søs og på jernbanen.

Kombinationen af flere transportformer gør, at havne, baneterminaler og centre for vejtransport alle skal tænkes som knudepunkter i et sammenhængende transportsystem. Tendenserne går imod færre og større transportknudepunkter, og aktørerne i transportbranchen bliver også færre og større. Der bliver stillet store krav til frekvens og fleksibilitet.

Den danske havnelov fra 2000 er en af de mest liberale i Europa og stiller krav om, at de fleste havne opererer på markedsmæssige vilkår. Det har betydet øget konkurrence mellem landets havne. Ikke kun den enkelte havns beliggenhed og faciliteter, men også service og samarbejde med landtransportørerne om f.eks. hurtig og effektiv ”dør til dør transport” er blevet stadig vigtigere konkurrenceparametre. Hirtshals Havn var tidligere statshavn, men er nu kommunal selvstyrehavn.

De faste forbindelser over Storebælt og Øresund har betydet øget konkurrence for person- og godstransporten over Skagerrak. En kommende Femern Bælt-forbindelse vil betyde skærpet konkurrence for Nordic Link-korridoren.

Fiskeriaktiviteterne, som har stor betydning for Hirtshals Havn, er under pres fra strukturudviklingen i erhvervet og international regulering af fangsterne.

Motorvejen går helt frem til Hirtshals og giver optimale betingelser for vejtransport, og forsøg med modulvogntog styrker havnens position yderligere. Det er imidlertid også vigtigt, at betjening med godstog i Vendsyssel genoptages, så havnen kan tilbyde kombinerede transporter.

Kommunens beliggenhed betyder, at der er lang transporttid til hovedstaden og lufthavne med internationale forbindelser med bil eller tog. Derfor er private flyvninger fra Sindal Lufthavn et godt alternativ for erhvervslivets behov for hurtige forbindelser til hovedstaden og lufthavne med internationale forbindelser.


    

Alt om havn og lufthavn:

Havn og lufthavn

Mål for havn og lufthavn

Strategi for havn og lufthavn

Baggrund for strategi for havn og lufthavn

Redegørelse - Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse

Retningslinier for havn og lufthavn

4.3.1 Hirtshals Havn

4.3.2 Nyt jernbanespor Hirtshals Havn - Hirtshalsbanen

4.3.3 Sindal Lufthavn