I det fremadrettede arbejde med kollektiv trafik i Hjørring Kommune har Byrådet opstillet en række mål, som skal være retningsgivende. Målene oplistes nedenfor og er desuden grundlag for det fremadrettede arbejde, der præsenteres under overskriften "Strategi for kollektiv trafik".
Byrådets mål:
- At sikre kommunen et moderne og sikkert jernbanenet med kapacitet til en styrkelse af person- og godstransporten.
- At kunne tilbyde en bred regional dækning med kollektiv trafiknet med busser, hvor hovedby og områdebyerne betjenes af regionale busser eller tog, og lokalbyerne tilstræbes betjent af lokale busruter.
- At tilstræbe et højt niveau af betjening af kommunens større byområder særligt med sigte på pendlerne, for hermed blandt andet, at bidrage til mindre vækst i biltrafikken.
- At sikre en fleksibel betjening af lokalbyer, landsbyer og landdistrikter med en optimal ressourceindsats. Dette indbefatter undersøgelse af nye teleprodukter og bedre samordning af det samlede offentlige kørselsudbud.
At den kollektive trafik skal understøtte Hjørring by som uddannelsesby samt understøtte turisterhvervet i kommunen.
- At tilrettelægge den kollektive trafik med henblik på en begrænsning af energiforbrug og forurening, og sikre et optimalt samspil mellem bus - og togtrafikken, og sikre muligheden for omstigning mellem de forskellige kollektive transportformer.
|
|
 Busstation
|