Der udarbejdes som sektorplan en varmeforsyningsplan for kommunen som helhed. Planen er under udarbejdelse og forventes afsluttet i løbet af 2009. Planen vil komme i offentlig høring inden endelig godkendelse.
Hensynet til miljø og klima medfører skærpede krav til et mindre energiforbrug i nye bygninger. Det vil afspejle sig i varmeforsyningsplanen. Det betyder, at der i fremtiden vil ske en mere nuanceret vurdering af hvorvidt nye byområder skal kobles på den kollektive varmeforsyning.
Byrådets mål
- At varmeforsyningen i byområder ses i et samfundsøkonomisk perspektiv forstået således, at der skal ske en vurdering af hvilke opvarmningsmetoder, der bedst muligt tilgodeser områdets samfundsøkonomiske udvikling.
- At der skal ske en samordning af forsyningsstrukturerne herunder varmeproduktion og affaldsforbrænding i kommunen, således at kapaciteten i de enkelte anlæg udnyttes bedst muligt.
- At fremme anvendelsen af alternative energikilder til kollektiv og individuel opvarmning frem for anvendelse af fossile energikilder.
- At varmeforsyningen til kommunens borgere sker på en effektiv og bæredygtig måde såvel økonomisk som miljømæssigt.
Strategi
Gennem udarbejdelse af en ny varmeforsyningsplan skal der fastlægges en fremtidig struktur for kommunens samlede varmeforsyning, hvor der aktivt tages stilling til energibesparelser samt udvidet brug af vedvarende energi, alternative og decentrale energikilder.
Varmeforsyningsplanen vil behandle:
- Større fjernvarmeområder, der eventuelt kan sammenkobles med henblik på at sikre varmegrundlaget fra større vedvarende energikilder, herunder affald.
- Mindre fjernvarmeforsynede områder, hvor mulighederne for effektivisering samt øget anvendelse af vedvarende energikilder bør undersøges
- Byudviklingsområder indenfor nuværende kollektivt forsynede områder - herunder bør der gennemføres samfundsøkonomiske analyser af tiltag på forbrugerniveau og på forsyningsniveau
- Byudviklingsområder udenfor nuværende kollektivt forsynede områder – herunder bør gennemføres samfundsøkonomiske analyser af nye individuelle og decentrale forsyningsmuligheder
- Eksisterende individuelt forsynede varmeforbrugere – herunder analyser af energibesparelsespotentialer samt nye individuelle og decentrale forsyningsmuligheder.
Varmeplanen skal desuden fastlægge retningslinjer for tiltag overfor kommunens forskellige varmeforbrugsgrupper.
Baggrund for strategi for varmeforsyning
Den energitekniske udvikling inden for byggeriet betyder, at nutidens bygninger er langt mindre energiforbrugende end tidligere. Nye former for decentrale og individuelle varmeforsyningsanlæg og alternative opvarmningsmetoder kan dermed være velegnede i visse områder.
Betingelserne for udbygning med kollektiv varmeforsyning baseret på fjernvarme og naturgas vanskeliggøres, når forbruget i nybyggeri bliver så lavt, at det er urentabelt at etablere ledningsnet, fordelingsstationer m.v.
Det er derfor væsentligt at sikre, at der sker en samordning af byudviklingsplaner, planer for lavenergibyggeri samt udviklingsplanerne for de kollektive forsyningssystemer. Konkrete samfundsøkonomiske analyser bør danne grundlaget for beslutninger omkring den fremtidige forsyningsstruktur. Der vil i forbindelse med planlægningen af nye byudviklingsområder blive taget stilling til hvilke krav, der stilles til områdets energiforbrug i de enkelte områder.
Udviklingen i energipriserne stiller forøgede krav om at målrette og optimere tiltag overfor kommunens forskellige grupper af varmeforbrugere. I større sammenhængende fjernvarmeområder med flere produktionsenheder og muligheden for at anvende flere forskellige brændselstyper er robustheden overfor stigende brændselspriser størst.
Status i Hjørring Kommune
Varmeforsyningen i Hjørring Kommune varetages primært af en række forbrugerejede fjernvarmeselskaber. Enkelte randområder i de større byer samt enkelte mindre bysamfund har individuel naturgasforsyning mens varmeforsyningen i landområderne samt i et par små bysamfund er baseret på individuelle varmeanlæg.
Fjernvarmenettet i Hjørring og omegn er det største sammenhængende fjernvarmenet i kommunen med en tilslutningsgrad på ca. 92%. En væsentlig del af varmen til Hjørring Varmeforsyning leveres af Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV). Hjørring Varmeforsyning producerer selv varme på et træpillefyret kedelanlæg samt på det naturgasfyrede kraftvarmeværk i Hjørring. Herudover leverer to biogasanlæg varme til Hjørring.
Hjørring Varmeforsyning leverer varme til Lønstrup Fjernvarme.
I Hirtshals, der er kommunens næststørste fjernvarmeområde, leveres fjernvarmen fra én virksomhed i træindustrien samt fra et naturgasfyret kraftvarmeværk.
Lørslev er fjernvarmeforsynet med affaldsvarme fra AVV, og i Løkken er et flisfyret anlæg.
Alle øvrige fjernvarmeforsynede byområder i Hjørring Kommune dvs. Sindal, Vrå, Bindslev, Tversted, Tårs, Rubjerg og Lendum er baseret på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg.
Stigende mængder affald medfører, at behovet for forbrændingskapacitet i området øges.
Med henblik på at sikre at energiproduktionen fra de stigende affaldsmængder kan udnyttes undersøges muligheder for og konsekvenser af at sammenkoble nogle af fjernvarmeområderne i Hjørring Kommune. Konkret foreligger indledende samfundsøkonomiske analyser af at etablere fjernvarmetransmissionsledninger mellem byerne Hjørring, Hirtshals, Sindal og Vrå. En sammenkobling af to eller flere fjernvarmeområder vil dels sikre bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet, dels muliggøre øget anvendelse af alternative energikilder i de sammenkoblede fjernvarmesystemer.
|
Sitemap 
