Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse Trafiksikkerhed Retningslinier for trafiksikkerhed 4.2.4 Handlingsplan for trafiksikkerhed

 

4.2.4 Handlingsplan for trafiksikkerhed

Kommunen vil udarbejde en handlingsplan for øget trafiksikkerhed.


Supplerende tekst til retningslinie
4.2.4 Handlingsplan for trafiksikkerhed

Vejnettet bør gennemgås for at kortlægge de kryds og strækninger, hvor der sker trafikuheld, med henblik på etablering af mere trafiksikre krydsudformninger, f.eks. rundkørsler, indførelse af lokale hastighedsbegrænsninger og opsætning af stoptavler i udvalgte kryds. Muligheden for en sanering i antallet af vejtilslutninger bør også overvejes, og eventuelle vejlukninger gennemføres.

Da faste genstande er et generelt sikkerhedsproblem på strækninger, hvor hastigheden er høj, og da der er særlige koncentrationer af færdselsuheld i vejkurver uden for byzone, bør alle veje med en tilladt hastighed større end 50 km/t ligeledes gennemgås kritisk. Dette med henblik på fjernelse eller sikring af faste genstande samt forbedring af kurveforløb.

Der bør arbejdes med hastighedsdifferentiering i bymæssige områder.

Cyklisterne tryghed og sikkerhed kan fremmes ved hastighedstiltag, krydstiltag og gennem kampagner. Hertil kommer forskellige tiltag, der er specielt rettet mod cyklistuheld, f.eks. cykelruteplanlægning, tilbagetrukne stoplinier samt cykelfelter i kryds.

Der kan endelig peges på forbedret eller moderniseret vejbelysning, anvendelse af nye og mere sikre tværsnit på veje i åbent land som forslag til initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden.


    

Alt om trafiksikkerhed:

Trafiksikkerhed

Mål for trafiksikkerhed

Strategi for trafiksikkerhed

Baggrund for strategi for trafiksikkerhed

Redegørelse - Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse

Retningslinier for trafiksikkerhed

4.2.1 Trafiksikkerhedsrevision

4.2.2 Vejadgange og vejtilslutninger til trafikveje

4.2.3 4-benede kryds

4.2.4 Handlingsplan for trafiksikkerhed