Status

Landskab, natur og kulturarv

Landskab, natur og kulturarv er vigtige værdier i Hjørring Kommune og spiller sammen i det åbne land. Der er store variationer i landskaberne med karakteristiske områder, hvoraf kan fremhæves:

• strandene og havet, der værdsættes af de mange turister
• de to store å-systemer ? Liver Å og Uggerby Å ? der gennemskærer hele kommunen
• de gamle løvskove i øst
• klitterne ved Rubjerg Knude mod vest og
• det rige landbrugsland på fladerne omkring de gamle handelsbyer i midten af kommunen.

Kommunens landskaber er kendetegnet af de store landskabsrum og vide udsigter, men også områder med landskaber i mindre skala, hvor varieret terræn og beplantninger giver nye oplevelser og kontraster. Det varierede landskab afspejler sig i en rig natur med mange sjældne dyr og planter. Flere områder er beskyttet, og nogle er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, som Danmark overfor EU er forpligtet til at beskytte bl.a. ved naturplaner.

Landskabet er præget af isens bevægelser under sidste istid og den landhævning, der skete efter isen smeltede bort. Nordvestvendsyssel var et af de steder, der blev hårdest ramt af den store sandflugtskatastrofe, hvilket resulterede i de største områder med indlandsklitter i Danmark.

Overalt har vores forfædre sat deres spor i landskabet, enten indirekte ved husdyrs afgræsning eller direkte ved omformning af landskabet i form af f.eks. gravhøje, diger, grusgrave, klostre og kirker. Kulturarven med de kulturhistoriske minder er med til at give landskabet en særlig værdi, der skal disse værdier bruges aktivt.

Benyttelse og beskyttelse af landskab, natur og kulturarv

Landbruget er som et af hoved-erhvervene i det åbne land en væsentlig aktivitet i det åbne land, som både skal bevares, men også reguleres på en rimelig måde for at sikre andre interesser i det åbne land. Ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder sikres den bedste dyrkningsjord til fortsat landbrugsdrift, mens andre arealer reguleres for at sikre naturindhold eller kulturarv. I planlægningen skal der også tages hensyn til andre erhverv såsom skovbrug og råstofindvinding.

Turismen er en vigtig del af kommunes erhvervsliv og indgår i kommuneplanen gennem udpegning af områder til ferie- og fritidsformål, som f.eks. sommerhusområder. Det er især kommunens kystzone, der har interesse for turismen, men også den enestående indlandsnatur tiltrækker mange. Det er derfor et væsentligt element i kommuneplanen og i det øvrige arbejde turismeudvikling, at der satses på bæredygtig turisme med balance mellem helårsliv, naturhensyn og attraktionsværdierne i kommunen.

Derudover skal det åbne land og landsbyerne gøres til attraktive steder for bosætning. Dette sker ved at fastholde og videreudvikle landområderne som levende og bæredygtige lokalsamfund med mindre lokale erhvervsaktiviteter

I det åbne land foregår omsætning af en lang række stoffer og forurening fra den menneskelige aktivitet, som påvirker det naturlige kredsløb. Det er i dag klart, at de fleste aktiviteter medfører konsekvenser for grundvand, vandløb, søer og de sårbare naturområder. Der arbejdes derfor med sikring af vandinteresser blandt andet i forhold til drikkevandet, der sikres ved udpegningen af områder med særlige drikkevandsområder. Ligeledes skal vandrammedirektivet sikre god vandkvalitet i vores vandløb.

Alt i alt er der mange interesser i det åbne land, og konkurrencen om kommunens arealressourcer, har aldrig været større end nu.

Det smukke landskab og den biologiske mangfoldighed skal bevares for naturen og for vores egen skyld. Samtidig er det åbne landskab grundlaget for turisme, friluftsliv, landbrug og andre erhverv. Det er derfor afgørende, at der er arealer der friholdes til alle interesser uden at vandressourcerne, naturen og landskabet lider overlast.

Kommuneplanens retningslinier skal netop sikre denne balance mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne og naturværdierne.

Se mere om:
Redegørelse for
Landskab, natur og kulturarv

Vandmiljø i Hjørring Kommune

Hjørring Kommune har et rigt og alsidigt vandmiljø, som omfatter de store å-systemer Liver Å og Uggerby Å, mange små vandløb og søer med tilhørende vådområder. Kysten, der er varieret og dynamisk, rummer mange forskellige typer af levesteder og danner dermed baggrund for et rigt dyre- og planteliv.

Grundvandets mængde og kvalitet har en afgørende betydning for drikkevandsforsyningen. I Hjørring Kommune er grundvandet meget sårbart, og det er på nuværende tidspunkt usikker, om der er tilstrækkelige mængder rent grundvand til at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. For at beskytte grundvandet har kommunen udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, sårbare indvindingsområder og kildepladszoner. Inden for disse områder kan der arbejdes med forskellige former for grundvandsbeskyttelse.

Rent grundvand er ikke kun vigtigt som drikkevand, men også i forbindelse med vandtilførsel til mange af kommunens små vandløb, søer og vådområder, da kvaliteten af grundvandet har stor betydning for vandkvaliteten i disse områder. Det gælder f.eks. for den højt målsatte sø Vandplasken, som ligger i et internationalt beskyttet habitatområde.

Byrådets mål er at sikre en alsidig natur. Det betyder, at vores vandløb, søer og kystvande skal kunne være levesteder for et rigt og varieret dyre- og planteliv. Det forudsætter, at vandkvaliteten i vores vandmiljø er god.

Vandrammedirektivet

Fastsættelse af fremtidige mål for vandkvaliteten i vores vandmiljø reguleres igennem Vandrammedirektivet, som implementeres i den danske lovgivning ved Lov om Miljømål.

Vandrammedirektivets formål er at fastlægge en fælles ramme for beskyttelsen af vandmiljøet i EU-landene. Denne beskyttelse er nødvendig, da forurening af vandmiljøet, især kystvande, omfatter flere lande, og derfor kræver en fælles indsats.

Vandrammedirektivet forpligter EU-landene til som minimum at sikre god økologisk tilstand i alle deres vandløb, søer og kystvande samt alt grundvand senest i 2015. Mål for vandkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner som følge af Miljømålsloven. Indtil der foreligger en vedtaget vandplan, er retningslinierne fra Regionplan '05 retningslinier for vandløb, søer og kyster samt grundvand forsat gældende.

Udfordringen i Hjørring Kommune
I Hjørring Kommune opfylder omkring 50% af vandløbene, dele af kystvandet og ingen af de målsatte søer de målsætninger for deres kvalitet, der blev fastlagt i regionplanen. Målet var, at de skulle have et upåvirket eller kun svagt påvirkede dyre- og planteliv og gode hygiejniske forhold.

I vandløbene er der især behov for at forbedre de fysiske forhold bl.a. ved genslyngning af udrettede vandløb, ophør med grødeskæring og oprensning samt ved etablering af faunapassager. Desuden skal der ske en bedre rensning af spildevandet i de områder, der ikke er kloakeret, og der skal ske en reducering af næringssalt udledningen fra landbruget.

I søerne er der især behov for at reducere tilførslen af næringsstoffer fra landbruget og for at stoppe frigivelsen af ophobede næringsstoffer fra søbunden.

I kystvandene er der især behov for at reducere tilførslen af næringsstoffer fra landbruget og påvirkningen af dyre- og plantelivet fra miljøfarlige stoffer. God vandkvalitet ved kysten er ligeledes vigtig i forhold til kommunens strande, der tiltrækker turister.

Virkemidler
Reguleringen af landbrugets belastning af miljøet har i mange år overvejende foregået på det generelle niveau. Hjørring Kommune vurderer, at det i langt højere grad bliver nødvendigt at tage differentierede virkemidler i brug afhængig af de jordbundsmæssige forhold på arealet og målsætningen for det berørte naturområde, grundvandsområde, vandløb, sø eller kystvandet.

Eksempler på differentierede virkemidler er:

• Etablering af våde enge ved genskabelse af vådområder gennem udtagning af landbrugsarealer til vådområder og ekstensiv landbrugsdrift. Dette kan opnås ved ændret vandløbsvedligeholdelse, genslyngning af vandløb, afskæring af dræn og afvandingsgrøfter m.v.
• Forbud mod udbringning af husdyrgødning i særligt følsomme områder.
• Vedvarende græs på landbrugsarealer i ådale.
• Reduceret husdyrproduktion i særligt følsomme områder.
• Ophør af vandløbsvedligeholdelse med tilhørende ekstensiv drift i ådale.
• Det er endnu ikke fastlagt, hvor deltaljerede indsatsplanerne skal være, og hvor store frihedsgrader der bliver for kommunerne med hensyn til at fastlægge de konkrete tiltag. Udgangspunktet er, at kommunerne skal vælge de mest omkostningseffektive virkemidler til opfyldelse af de fremtidige vandplaners målsætninger.
• Virkemidler, der kan tages i anvendelse for at opnå målopfyldelse i 2015 kan f.eks. være reducering af spildevandsbelastningen, som stadigvæk er et stort problem, ved:
• Udbygning af regnvandsbassiner for at hindre regnvandsbetingede overløb.
• Etablering af forsinkelsesbassiner.
• Videregående rensning af overfladevand fra veje, pladser og tage før udledning i vandløb og søer.
• Afskæring af spildevand fra vandløb og søer.

Lavbundsarealer

For at leve op til de forventede krav i de kommende Vandplaner om reducerede udvaskning af fosfor og kvælstof til vandløb, søer og kystvande skal der gennemføres projekter, der genopretter vådområder.

Lavbundsarealer omfatter foruden områder med nuværende høj grundvandsstand også tidligere vådområder, herunder kunstigt afvandede og drænede ådalsstrækninger og søer.

Lavbundsarealer udgør et potentiale for at skabe velfungerende vådområder omkring søer og vandløb. Lavbundsarealerne er generelt mindre påvirket af byggeri og tekniske anlæg end det åbne land som helhed. Sådanne områder skal friholdes for byggeri og anlæg, og specielt byggeri og anlæg, som ikke er lokalt nødvendige for den landbrugsmæssige drift.

Mange af de tidligere vådområder vil kunne udvikle sig eller genoprettes til værdifulde naturområder, hvis afvandingen ophører eller reduceres. Nogle steder vil de landskabelige, geologiske og kulturhistoriske interesser medføre, at områderne ikke kan oversvømmes, da disse interesser vægtes højt.

Nødvendigt byggeri og anlæg på lavbundsarealer, hvor naturtilstanden kunstigt er ændret, skal udformes på en sådan måde, at det tager hensyn til en eventuel fremtidig vandstandshævning, såfremt genopretning af området kan blive aktuelt.

Vådområder kan blandt andet etableres ved at afbryde dræn og grøfter i ådalen, oversvømme området med vand fra drænede arealer oven for ådalen eller ved at hæve vandstanden i vandløbet.

Det forventes, at vores klima ændrer sig over de næste mange år. Det kan ifølge opstillede klimamodeller betyde et klima med øget og store nedbørsmængder på kort tid. Lavbundsarealerne udgør i den sammenhæng et vigtigt potentiale for at kunne afbøde virkningerne af et ændret klima, og for at kunne forebygge voldsomme oversvømmelser i bebyggede områder og af højere liggende arealer. Hvordan Hjørring Kommune bliver påvirket af de forventede ændringer, er der på nuværende tidspunkt ingen konkret viden om.

For konkrete projekter på lavbundsarealer, der samtidig er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder eller ligger i tilknytning hertil, skal der i forbindelse med forundersøgelsen gennemføres en konsekvensvurdering for de arter og naturtyper, området er udpeget for. Vurderes projektet at skade de arter eller naturtyper, området er udpeget for, kan projektet som udgangspunkt ikke gennemføres.

Kommunen vil, når målsætningen i den statslige vandplan er kendt, udarbejde kort med udpegede lavbundsarealer. De udpegede områder vil ofte være en blanding af arealer i omdrift (dyrkning), enge og moser, der rummer naturværdier. Nogle af disse arealer vil således være beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, og en ændring her kræver dispensation. Områderne er udpeget som en helhed, og det vil i forbindelse med konkrete projekter blive vurderet, om en ændring af vandstanden samlet vil øge naturværdierne.

Kommunen anbefaler indtil målsætningen i de nye Vandplaner er kendt, at lavbundsarealer så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes, eller som kan hindre muligheden for at styrke dyre- og plantelivet. Nye anlæg, herunder anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for naturgenopretning på lavbundsarealer i øvrigt ikke går tabt. Anlæg skal udformes, så de kan tåle en forøget vandstand.

Der er ikke medtaget retningslinjer for lavbundsarealer, idet de forestående statlige vandplaner vil kunne ændre radikalt på den indsats der skal iværksættes for at leve op til disse bestemmelser. Der henvises derfor til de gældende retningslinjer fra Regionplan 2005.

Regionplanens retningslinier for lavbundsarealer gælder indtil kommunen med baggrund i den statslige vandplan har udpeget lavbundsarealer og reguleret retningslinierne for området.