Ændret arealanvendelse skal planlægges og administreres således, at nyanlæg i fremtoning, størrelse og beliggenhed er tilpasset det omliggende landskabs skala og karaktertræk, herunder landskabets variationer og sammenhænge.
Supplerende tekst til retningslinie 2.1.2 Generelle landskabshensyn
Andre landskaber end de, der er udpeget som "særligt bevaringsværdige landskaber" kan rumme karakterfulde træk, som ikke må udviskes eller forringes. Områderne har hver deres skala bestemt af topografien og indholdet af enkeltelementer. Der er således stor forskel på det vidtstrakte åbne landskab med lange udsigter, og på landskaber i mindre skala med f.eks. en mosaik af vekslende naturtyper, områder hvor åbne og lukkede landskabsrum skifter, eller hvor en ådal tegner et velafgrænset landskabsrum.
Der skal for nye anlæg stilles sådanne vilkår, at anlæggene harmonerer med landskabets skala. Eksempler kan være:
- I det vidtstrakte åbne landbrugsland, hvor landbrugets produktionsbygninger og -anlæg ses over store afstande, skal bygningsanlæg søges samlet mest muligt (stalde, gyllebeholdere, biogasanlæg, siloer o.a.)
- I landskaber af lille skala og med mange enkeltelementer og variationer skal dominerende bygninger og anlæg undgås.
- Hvor der opleves tydelige landskabsskel og –kontraster, f.eks. hvor landskabets højdedrag ses i kontrast til de vidtstrakte tilgrænsende flader af hævet havbund, må der ikke placeres anlæg, foretages større terrænændringer eller ske tilplantning, der kan udviske denne kontrast.
|
|
 Stilfærdig kvie ved Brudehøjvej
|