Kommunen skal i planlægningen sikre at de bynære naturområder og grønne kiler friholdes fra byudvikling, tekniske anlæg og vejanlæg. Grænsen mellem by og natur/landskab i de grønne kiler skal entydigt afgrænses og sikres i planlægningen.
Der skal etableres nye bynære naturområder på en måde, så de eksisterende bynære naturområder bliver bundet sammen og får kontakt med det åbne landskab uden for byerne.
Adgangen til de grønne kiler skal sikres ved etablering af stisystemer med fokus på handicapegnede stier.
Se også: 3.2.6 Byudvikling og nærrekreative områder
Supplerende tekst til retningslinie
2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler
De større byer i Hjørring Kommune er alle begunstiget med enestående grønne kiler og bynære naturområder, der hænger sammen med mere plejede grønne arealer såsom parker, kirkegårde og idrætsanlæg.
Disse arealer er af stor betydning for rekreative og sundhedsfremmende aktiviteter i byerne. Der er i forvejen et godt stinet, og med etableringen af flere stier, vil flere målgrupper kunne få let adgang til den bynære natur.
På grænsen mellem by og land udspilles der en stadig kamp mellem ønsket om byudvidelse og sikringen af rekreative- og naturmæssige interesser. Der er flere eksempler på boligudstykninger, der har indskrænket den bynære natur. For at sikre den bynære natur for fremtiden har det flere steder været nødvendigt med fredninger. Det er sket i Hjørring Bjerge og senest i "Den grønne kile" ved Hirtshals. Ved at beskytte de grønne kiler får man mere attraktive eksisterende boliger.
De grønne kiler fungerer som spredningsveje for planter og dyr fra det åbne land. Selv midt i de større byer er der derfor forbavsende mange forskellige fugle og pattedyr. Denne artsrigdom bidrager til flere og rigere naturoplevelser i byen. Det er vigtigt at disse korridorer ikke bliver spærret af bebyggelse eller vejanlæg, der vil forhindre spredningen af dyrelivet fra det åbne land til bymidten.
Ved forvaltningen og pasningen af den bynære natur og de grønne områder, er det vigtigt at satse på en så stor variation som muligt. Der skal være så mange plantearter som muligt. Der skal være kontraster mellem friseret og vild natur og der skal både være områder med rekreative faciliteter og uberørte områder.
Denne variation vil være gavnlig for artsrigdommen i de bynære områder og dermed også for kvaliteten af naturoplevelser for brugerne af områderne.
Variationen vil også øge antallet af rekreative aktiviteter, der kan finde sted i de bynære områder.
|
Sitemap 
