Retningslinien skal beskytte de særlig værdifulde landbrugsområder i det åbne land mod ændret arealanvendelse til ferie- og fritidsformål af overordnet betydning, der ikke kan forenes med hovedhensynet.
Det betyder, at anlæg som f.eks. golfbaner ikke kan placeres i de særlig værdifulde landbrugsområder, medmindre det sker på arealer, hvor hensynet til de overordnede interesser ikke tilsidesættes.
Undtaget fra retningslinien er det overordnede rekreative stinet, som kan indpasses i områderne. Det omfatter både cykel-, ride- og vandrestier og ruter med tilhørende støttepunkter i form af primitive overnatningspladser, formidling, landskabsskiltning og lignende. Kommunale stier og ruter kan også etableres i områderne.