Nye sommerhusområder må ikke overstige 150 sommerhuse. Der skal tilstræbes tætte bebyggelsesformer, og der skal foreligge dokumentation af behovet.
Supplerende tekst til retningslinie 2.6.18 Nye sommerhuse og rummelighed
Der er ca. 5540 sommerhuse i Hjørring Kommune*, hvoraf langt hovedparten er beliggende langs kysten eller i umiddelbar nærhed af kysten. Der vurderes, at være en rummelighed i eksisterende sommerhusområder på ca. 500 enheder excl. rummeligheden som følge af landsplandirektiverne. Der er et mindre antal sommerhuse inde i landet, hvoraf de fleste er fritliggende huse i landzonen. Der er et enkelt sommerhusområde i det åbne land beliggende ved Tolne i den østlige del af kommunen. I skema 2.6.3 angives eksisterende antal sommerhuse i kommunen fordelt på lokaliteter.
|
Skema 2.6.3 Eksisterende sommerhusområder
Fordelt på lokaliteter, opgjort 2006. |
|
Lokalitet |
Antal huse (ca. antal) |
|
Løkken |
960 |
|
Rubjerg/Nr. Lyngby |
700 |
|
Lønstrup |
1390 |
|
Skallerup |
580 |
|
Tornby |
670 |
|
Kjul |
160 |
|
Tversted |
890 |
|
Skiveren* |
115 |
|
Tolne |
5 |
|
Det åbne land |
70 |
|
Kommunen i alt |
5540 |
|
*Skiveren Campingplads ligger i Frederikshavn Kommune, men de sommerhuse, der ligger i forbindelse med campingpladsen, ligger i Hjørring Kommune. |
|