I tiloversblevne landbrugsbygninger, incl. stuehuse, kan indrettes op til 10 værelser/lejligheder til bondegårdsferie.
Supplerende tekst til retningslinie 2.6.3 Bondegårdsferie
Baggrunden for retningslinien er ønsket om at fremme ferie på landet og samtidig sikre de landskabelige interesser ved ikke at sprede bebyggelsen i det åbne land, jf. planlovens § 6, stk. 3, nr. 8.
Indretning af værelser eller ferielejligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger forudsætter udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering. En lejlighed er pr. definition sat til 5 senge, hvilket betyder, at kapaciteten kan nå op på 50 senge.
Det bemærkes, at retningslinien er præciseret i forbindelse med offentliggørelsen af den endeligt vedtagne Kommuneplan 2009, fordi der er foretaget praksisændring fra By- og Landskabsstyrelsen.
|