Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie- og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til eksisterende bysamfund med dagligvareservice.
Se også retningslinie 2.6.8 om krav om dokumentation for behov for nyanlæg.
Supplerende tekst til retningslinie 2.6.5 Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg
Udlæg af ferie- og fritidsområder ved eksisterende bysamfund med dagligvareservice har både til formål at forbedre serviceniveauet i ferie- og fritidsområderne og at skabe et bedre kundeunderlag for de dagligvarebutikker, der findes. Hermed sikres også mod en spredning af anlæg i det åbne land, så de landskabelige hensyn tilgodeses, jf. planlovens § 11a, nr. 15.
I nogle af de større ferieområder, der ligger isoleret, findes »sommerkøbmænd«, der kun har åben i feriesæsonen. Der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende service, hvis også turisterne benytter de eksisterende forretninger i helårsbyerne. Især i de mindste byer kan en større omsætning i sommermånederne have betydning for opretholdelse af dagligvareforsyningen, mens de lidt større byer vil kunne få en mere sammensat og varieret service.
Erfaringer viser, at ca. 40 % af omsætningen inden for turismen lægges i detailhandel. Ferie- og fritidsanlæg skal placeres i tilknytning til byer med dagligvareservice, men samtidig sådan, at de ikke bliver dominerende i forhold til lokalsamfundet. Derfor skal der foretages en konkret vurdering af hvilken afstand, der er mest hensigtsmæssig mellem anlæg og by, jf. retningslinie 2.6.6.
Med »byer med dagligvareservice« menes bysamfund, hvor det kan sandsynliggøres, at den eksisterende dagligvareservice kan opretholdes også på lidt længere sigt. Retningslinien indebærer, at der omvendt kun i særlige tilfælde bør indrettes butikker med dagligvarer i ferieområderne.
Opmærksomheden henledes desuden på, at anlæg med særlig betydning altid omfatter: Sommerhusområder, campingpladser, feriecentre, feriebyer, hoteller (herunder kursuscentre), moteller, kroer og pensionater med mere end 10 sengepladser, vandrerhjem og fritidshavne. Endvidere større aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland, som golfbaner, travbaner, motorbaner, forlystelsesparker, vandlande, oplevelsescentre, dyreparker og minizoo m.v.
Lokalisering af sådanne anlæg skal foregå ud fra de retningslinier, der regulerer og beskytter landskabs-, natur-, kulturarvs- og miljøværdier, kysten samt beskyttelse af vandressourcerne (områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande og under hensyntagen til beskyttelse af overfladevandene).
|