Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Landskab, natur og kulturarv Ferie og fritid Retningslinier for ferie og fritid 2.6.8 Lokalisering af hoteller mv.

 

2.6.8 Lokalisering af hoteller mv.

Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i de særlige ferie- og fritidsområder, i tilknytning til byer i bymønstret.

Dog kan der i det åbne land efter konkret vurdering og uden for kystnærhedszonen etableres kroer og pensionater med op til 10 værelser inden for eksisterende bygningsrammer. Der skal foreligge et dokumenteret behov for nyanlæg.


Supplerende tekst til retningslinie
2.6.8 Lokalisering af hoteller mv.

Retningslinien understreger Byrådets mål om at knytte arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlæg til byer frem for en spredning i det åbne land, som påvirker natur og landskab, jf. planlovens § 6, stk. 3, nr. 8. Hermed opnås samtidig en understøtning af den service, som findes i de pågældende byer. I de mindre landsbyer er der ofte tale om at støtte den sidste dagligvarebutik. I byerne vil bygningerne også lettere kunne bruges til andre formål, hvis et overnatningsanlæg viser sig at være urentabelt. Se også retningslinie 2.6.5.

I Tolne-Mosbjerg området er udpeget et særligt ferie- og fritidsområde. Der er her en række konkrete muligheder for udbygning med overnatningsanlæg, som fremgår af retningslinie 2.6.12.

Overnatningsanlæggene er defineret nedenfor. Generelt vurderes, at der er tilstrækkelig overnatningskapacitet i kommunen. Dette medfører, at eksisterende anlæg og eksisterende arealreservationer skal udnyttes, før der sker nyudlæg.

Definitioner af overnatningsanlæg:

Overnatningsanlæg er sommerhuse, campingpladser, hytter, feriecentre, feriebyer, hoteller, kroer, pensionater, vandrerhjem eller anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål med henblik på overnatning.

 

Hoteller
Et hotel er en erhvervsmæssigt drevet virksomhed for modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering. Virksomheden skal opfylde lov om hotel og restaurationsvirksomhed, hvor en serveringsmulighed er et krav. Et hotel defineres som et sammenhængende bygningskompleks med værelser/lejligheder og restaurant. Hotellets størrelse angives i enheder (inden for hovedby og områdebyer) og i faste sengepladser (uden for hovedby og områdebyer).

  • Enkeltværelse 1 enhed 1 sengeplads,
  • Dobbeltværelse 1 enhed 2 sengepladser,
  • Ferielejlighed 1 enhed 5 sengepladser, med mindre andet er oplyst.

 

Kroer og pensionater
En kro er primært et lokalt spisested med få værelser (gæstgiveri). Hvis der er færre end 8 sengepladser/6 værelser, kræves udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering. Hvis der er mere end 8 sengepladser/6 værelser, skal lov om hotel og restaurationsvirksomhed opfyldes.
Et pensionat er en erhvervsvirksomhed drevet for modtagelse af overnattende gæster i mindst 6 nætter med mulighed for servering (eventuelt kun 3 nætter efter politiets tilladelse og kommunalbestyrelsens samtykke).
Kroer og pensionaters størrelser opgøres i enheder/sengepladser på samme måde som hoteller.

 

Feriebyer og feriecentre
Feriebyer og feriecentre består af flere huse på samme parcel opført til ferie- og fritidsformål omkring fællesanlæg. For feriebyer og feriecentre regnes med enheden »et hus« en ferielejlighed 6 senge pladser. Feriebyer og feriecentre kan beskrives som koncentrerede feriebolig bebyggelser med tilhørende fællesfaciliteter. Karakteristisk for anlæggene er, at udlejningen normalt sker på ugebasis, og at der er tale om lejligheder eller mindre huse med køkken og andre faciliteter.
Feriebyer og feriecentre forudsætter udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering, hvis der sker udlejning i mere end 5 døgn ad gangen. Kortere ophold (hoteldrift) kan følge reglerne i hotel og restaurationsloven. Feriecentre vil som regel skulle have tilladelse efter begge love, mens de almennyttige feriecentre drives med udlejningstilladelse efter sommerhusloven.

 

Vandrerhjem
Vandrerhjem tilbyder billige overnatninger i værelser og sovesale til turister med vandrehjemskort. Der er mulighed for selvhusholdning og aktiviteter. Bygningerne er enkle og består som regel af et samlet bygningskompleks, men kan også være delt op i huse eller hytter, eller være indrettet i gamle bygninger. De fleste vandrerhjem er tilknyttet den landsdækkende vandrerhjems organisation. Vandrerhjem er ikke hoteller, dvs. der er begrænsninger vedr. konferencer, restaurationsdrift og lignende. Kapaciteten opgøres i sengepladser.


    

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse
Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og fritid

Generelle retningslinier
2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie- og fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt betydende ferie- og fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af reservationer

Overnatningsanlæg og sommerhusområder
2.6.8 Lokalisering af hoteller og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

2.6.12 Indlandsferieområde Tolne-Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til ferie-fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone: Ferie-fritid på aksen Hjørring og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye sommerhusområder og rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer
2.6.20 Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder