Det skal i planlægningen og administrationen sikres, at hensynet til kirkernes fremtræden varetages.
Supplerende tekst til retningslinie
2.2.5 Beskyttelse af kirkernes fremtræden
Mange typer af anlæg kan virke dominerende eller skæmmende i kirkernes omgivelser, f.eks. landbrugsbygninger og -anlæg ude af proportioner med omgivelserne, eller byggeri i øvrigt, som lukker af for en vigtig indsigt til kirken. Ligeledes kan vejbelysning og skiltning skæmme kirkeomgivelserne.
Retningslinien skal sikre, at der generelt i planlægningen tages det fornødne hensyn til de kulturværdier, som kirkerne og deres omgivelser rummer. Også i administrationen vedrørende byggeri, vejanlæg, skiltning osv. skal samspillet mellem de ønskede anlæg og kirkerne vurderes, så en uheldig virkning i forhold til kirken undgås. Da tilplantning også kan ødelægge en kirkes markante virkning, er der udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket i forbindelse med en række kirker, se retningslinie 2.5.9
Retningslinien og bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 19 har til formål at beskytte kirker tilhørende alle trossamfund. Foruden de mange folkekirker findes også en del kirkebygninger tilhørende frimenigheder og andre trossamfund. Nogle af disse kirker har bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter, og de rummer et stykke kulturhistorie. Disse kirker findes primært i byer og landsbyer, i mindre grad i det åbne land. Disse kirkebygningers kulturhistoriske og bygningsmæssige værdier skal sikres på lige fod med folkekirkerne.
Retningslinien gælder for kirker i det åbne land. Udpegningen af disse kirker følger naturbeskyttelseslovens (§ 19) definition: At en zone i en radius af 300 meter fra kirkebygningen ikke fuldt ud er udnyttet til bymæssig bebyggelse. Ifølge § 19 må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter i denne zone. Retningslinien sikrer også kirkeomgivelser uden for 300 meter zonen.
Se mere om:
Aftale- og regelforhold for kirker
i det åbne land i Hjørring Kommune
|
Sitemap 
