Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg m.v., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-)bymiljøet ikke herved tilsidesættes.
Supplerende tekst til retningslinie 2.2.6 Beskyttelseszoner omkring kirker
Retningslinien bygger på registreringer foretaget i forbindelse med indgåelsen af frivillige aftaler til beskyttelse af kirkernes omgivelser i starten af 1980’erne (aftaleplaner). I Hjørring Kommune findes syv kirker med aftaleplaner: Tornby Kirke, Tversted Kirke, Vennebjerg Kirke, Furreby Kirke, Lendum Kirke, Sindal Gl. Kirke og Ugilt Kirke. For disse kirker har Nordjyllands amt i forbindelse med amtets seneste to regionplaner udpeget beskyttelseszoner for fjernvirkning i landskabet.
Se mere om: Aftale- og regelforhold for kirker i det åbne land i Hjørring Kommune
 Vennebjerg Kirke set fra Skallerupvej
|