Område B omfatter planlagte arealer til byudvikling, ferie-og fritidsanlæg, tekniske anlæg, råstofindvinding, sommerhusbebyggelse samt vindmølleparker, jf. korttema. Det enkelte areal kan kun udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse.
Herudover omfatter område B landsbyer, der er omfattet af landzonelokalplaner eller er entydigt afgrænset i kommuneplanramme. Inden for afgrænsningen kan der fortsat ske en begrænset udvikling, jf. korttemaet.
Byudvikling i landsbyer skal desuden være i overensstemmelse med:Retningslinierne for byudvikling.
Se alle kort i kommuneplanen
Supplerende tekst til retningslinie 2.4.2 Område B - Planlagt kystlandskab
Det planlagte kystlandskab omfatter allerede planlagte arealreservationer og områder, der kræver nærmere planlægning, samt tracéer eller områder uden markante, særligt værdifulde landskabs- eller naturinteresser. Det drejer sig typisk om værdifulde natur- eller landbrugsområder og bynære områder uden markante landskabs- eller naturinteresser. Område B omfatter følgende anvendelser:
- Kommuneplanramme (bolig, erhverv og offentlige formål)
- Afgrænsningsby eller lokalplanlagt by i landzone
- Særlige ferie- og fritidsanlæg
- vindmølleparker
- Sommerhusområder
- Tekniske anlæg og trafikanlæg
- Campingpladser
- Hirtshals Havn
Fremtidig byudvikling søges drejet væk fra kysten for at sikre så lange, åbne kyststrækninger som muligt og lokaliseres derfor i tilknytning til og bag eksisterende bebyggelse.
Udlæg af nye Råstofområder sker i den regionale råstofplan og indarbejdes efterfølgende i kommuneplanen Det er en forudsætning, at de pågældende råstoffer ikke kan indvindes uden for kystnærhedszonen.
Tekniske anlæg skal så vidt muligt placeres landværts på indersiden af og i tilknytning til eksisterende anlæg eller byzone.
Eksisterende campingpladser kan udvides, hvis det er visuelt, landskabeligt og miljømæssigt ubetænkeligt.
Hirtshals Havn er beliggende inden for kystnærhedszonen. Arealanvendelsen af de eksisterende havnearealer er fastlagt i bykataloget for Hirtshals, samt i kommuneplanens rammebestemmelser for Hirtshals. Havnen vil kun kunne udvides søværts og med udarbejdelse af kommuneplanplantillæg og VVM-redegørelse. Nye trafikforbindelser i form af jernbanespor og vejanlæg til havnen planlægges særskilt i kommuneplantillæg og VVM-redegørelse. Der er fastlagt linieføringstrace af jernbanespor og vejforbindelse i retningslinierne under Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse.
|