Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Landskab, natur og kulturarv Kysten Retningslinier for kysten 2.4.3 Område C - Kystlandskab

 

2.4.3 Område C - Kystlandskab

Område C omfatter den del af kystnærhedszonen, der ikke er omfattet af område A og område B; jf. retningslinierne 2.4.1 og 2.4.2.

Såfremt tilknytningen til kystnærhedszonen er planlægningsmæssigt eller funktionelt begrundet og under forudsætning af, at den visuelle påvirkning er begrænset og lokal kan Område C anvendes efter bestemmelserne for det åbne land, jf. retningslinierne 2.5.1 til 2.5.10 og  retningslinie 3.2.5.

 


Supplerende tekst til retningslinie
2.4.3 Område C- Kystlandskab

Den visuelle kontakt med kysten er i område C oftest begrænset. Imidlertid vil etablering af anlæg eller ændret anvendelse mange steder kunne ses over store afstande afhængig af terræn, beplantning og bebyggelse. Da område C primært omfatter ubebyggede dele af kystnærhedszonen skal det sikres, og gennem visualiseringer belyses, at anvendelsen kun får lokal og begrænset visuel påvirkning. Således bør eventuelle anlæg tilpasses eksisterende bebyggelse og anlæg i området såvel i højde, udstrækning som anvendelse, så den visuelle påvirkning af omgivelserne bliver mindst muligt, og eventuel visuel påvirkning af kysten undgås.

Ændringer i forhold til Kystnærhedszonens opdeling og afgrænsning i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt
Afgrænsning af kystnærhedszonen ved Løkken fastholdes. Kystnærhedszoneområder område A - beliggende øst for Løkkensvej udpeges i kommuneplanen til område C. Der er tale om mindre arealer, der alle er beliggende i umiddelbar tilknytning til eksisterende by og arealer, der er omfattet af byudviklingsinteresser på kort og lang sigt. De landskabelige og visuelle konsekvenser af byudvikling på arealerne vurderes at være begrænset og kun lokal.

Kystnærhedszone omkring Løkken
Kystnærhedszone Løkken

Afgrænsning af kystnærhedszonen ved Lønstrup fastholdes. Kystnærhedszoneområde område A beliggende ved Lønstrupvej/Nejstvej udpeges i kommuneplanen til område C. Arealet ligger i naturlig forlængelse af eksisterende erhvervsområde i Lønstrup og omfattes af byudviklingsinteresser på kort sigt.

Kystnærhedszone omkring Lønstrup
Kystnærhedszone Lønstrup

Ændringer betyder at de nævnte områder ved vedtagelse af lokalplaner for områderne vil overgå til planlagt kystnærhedszone område C.


 

Se alle kort i kommuneplanen

    

Alt om kysten:

Kysten

Mål for kysten

Strategi for kysten

Baggrund for strategi for kysten

Redegørelse
Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kysten

2.4.1 Område A - Særligt værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B - Planlagt kystlandskab

2.4.3 Område C - Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang til kysten

2.4.5 Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse