Anlæg til fiske- og muslingeopdræt skal placeres under hensyntagen til miljømæssige, rekreative, landskabelige sejlads og øvrige interesser i området.
Supplerende tekst til retningslinie 2.9.3 Havbrug - fiske- og muslingeopdræt
Ved lokalisering af havbrug skal der tages udgangspunkt i kortbilaget til Fødevareministeriets ”Havbrugsrapport”. Det er Fødevareministeriet, de meddeler tilladelse til placering af opdrætsanlæg efter høring af berørte kommuner, andre myndigheder samt berørte foreninger. Byrådet vil i sin høringsvurdering lægge vægt på at de miljømæssige, landskabelige og rekreative interesser samt hensynet til øvrige interesser i området. Etablering af havbrug vil være VVM-pligtige og forudsætter udarbejdelse af VVM-redegørelse.
Klappladser Der er kun 1 klapplads i Hjørring Kommune, NØ for Hirtshals Havn. Havområdet hvor den ligger er udlagt med lempet målsætning. Der må så vidt muligt kun klappes materiale, der er naturligt forekommende i området. Tilladelse til klapning meddeles af Staten.
Der meddeles kun tilladelse til klapning af uforurenede eller svagt forurenede materialer. Forud for meddelelse af tilladelse skal materialets indhold af tungmetaller og miljøfarlige stoffer vurderes ud fra nye eller tidligere sedimentanalyser. Tilladelser til regelmæssigt tilbagevendende klapning meddeles sædvanligvis for en 5-årig periode.
|