Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser knyttet til arealerne.
Supplerende tekst til retningslinie
2.3.1 Generelle naturhensyn
Retningslinien omhandler alle de små naturområder, der ikke er beskyttet af lovgivning eller hører ind under de særligt værdifulde eller værdifulde naturområder. Størstedelen af disse små naturområder ligger i jordbrugsområder eller bebyggede områder.
En stor del af den danske natur befinder sig i dag på små isolerede lokaliteter i det åbne land: Vandhuller, småskove, skrænter, uopdyrkede engparceller, gravhøje, gamle træer osv. Hegn, skel, grøftekanter og vandløb danner biologiske ledelinier i landskabet. Alle disse små levesteder og ledelinier er af afgørende betydning for dyre- og plantelivet i det åbne land. Gennem smålevestedernes funktion som biologiske spredningsveje er de af væsentlig betydning for opretholdelsen af et righoldigt dyre-og planteliv i de tilbageværende større naturområder.
En væsentlig del af de små levesteder er ikke beskyttet af lovgivning. Det understreger betydningen af, at der gennem forvaltningen og planlægningen af arealanvendelsen tages særligt hensyn til deres bevarelse. Det gælder især i områder med meget få biotoper eller i tilknytning til de strøg, som er udpeget som økologiske forbindelser.
|
Sitemap 
