Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Landskab, natur og kulturarv Naturen Retningslinier for naturen 2.3.3 Særligt værdifulde naturområder

 

2.3.3 Særligt værdifulde naturområder

I de særligt værdifulde naturområder, skal Kommunen sikre, at der ikke sker arealanvendelser eller ændring af tilstanden, der begrænser natur- og landskabsværdierne.
Der må ikke etableres tekniske anlæg og områderne skal friholdes for byudvikling og råstofindvinding.
Der kan dog etableres mindre anlæg og støttepunkter til brug for friluftslivet, hvis det er foreneligt med målene for naturområderne.
I nye sommerhusområder skal kommunen ved lokalplan sikre, at den oprindelige vegetation bevares.
I de særligt værdifulde naturområder skal beskyttelsen af eksisterende natur fremmes, og der skal skabes sammenhæng mellem de enkelte naturområder.

Se alle kort i kommuneplanen


Supplerende tekst til retningslinie
2.3.3 Særligt værdifulde naturområder

De særligt værdifulde naturområder rummer kommunens vigtigste naturområder af betydning for forskning og undervisning. Afgørelser om arealanvendelse og ændring af tilstanden, der begrænser natur- og landskabsværdierne, vil derfor medføre tab af væsentlige og oftest uerstattelige værdier. Danmark er forpligtet af EUs målsætning til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. En af de største trusler mod biodiversiteten er tilførsel af næringsstoffer, men også fragmenteringen af naturområder er en trussel mod opretholdelsen af stabile bestande. For at opretholde et alsidigt dyre- og planteliv er det af afgørende betydning, at der findes større sammenhængende områder, hvorfra spredning kan foregå.

Dele af de særligt værdifulde naturområder har særlig national og international betydning som levesteder for dyr og planter, og alle de fredede områder, Natura 2000 områder og store dele af de økologiske forbindelser er omfattet af de særligt værdifulde naturområder.

Retningslinien tjener til opfyldelse af målsætningerne for de særligt værdifulde naturområder. Det er ikke hensigten med retningslinien at gribe ind i den eksisterende arealanvendelse og tilstand, men derimod at give mulighed for at styrke udviklingen i de særligt værdifulde naturområder til gavn for de prioriterede beskyttelseshensyn.

Mange former for friluftsinteresser er rettet mod de særligt værdifulde naturområder, blandt andet fordi disse områder indeholder meget spændende og varierede landskaber. Hertil kommer, at dele af de særligt værdifulde naturområder ligger i nær tilknytning til større bysamfund og sommerhusområder og derfor kan nås inden for den daglige fritid.

Retningslinien giver mulighed for etablering af f.eks. primitive overnatningsanlæg og andre mindre anlæg og støttepunkter, således at kommunen kan planlægge for en rekreativ udnyttelse af de særligt værdifulde naturområder, så særlige natur-, kultur- og landskabsværdier bliver tilgængelige for en større offentlighed, uden at den fortsatte eksistens og egenart af disse værdier trues. For at turismeindustrien ikke selv skal ødelægge grundlaget for turismen, er det vigtigt at satse på bæredygtig turisme, både med hensyn til miljøet, men også med hensyn til den omgivende natur. I sommerhusområder skal den oprindelige vegetation så vidt muligt bevares, og der bør ikke indføres haveplanter og tilføres jord udefra. Overdrevene og hederne omkring sommerhuse rummer flere beskyttede plante- og dyrearter, og der er en tendens til at disse områder bliver omdannet til haver eller gror til ofte med invasive plantearter; se også retningslinie 2.3.10.

De særligt værdifulde naturområder danner et naturnetværk sammen med områderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser og områderne med økologiske forbindelser.


Baggrundsinformation om:
Særligt værdifulde naturområder i Hjørring Kommune

 

Ådalene:
På grund af landhævningen har flere af åerne i Hjørring Kommune skåret sig ned i det ellers plane landskab. Disse stejle skråninger ned mod åerne har aldrig været opdyrket og rummer i dag mange sjældne planter. Andre steder er ådalene bredere med større engarealer.
Lokaliteter:
Uggerby å, Tversted å og Skeen Møllebæk, den nedre del af Liver å, Ilbro enge, Varbro å og Tislum Møllebæk.

Indlandsklitterne:
Disse landskaber blev skabt under sandflugtskatastrofen fra år 1500 til år 1800. Klitterne er i dag dækket af en speciel overdrevsvegetation, der er knyttet til de lysåbne og næringsfattige indlandsklitter. Hjørring Kommune har de største sammenhængende områder med indlandsklitter i Danmark.
Lokaliteter:
Skallerup Indlandsklitter, Rubjerg Knude området.

Løvskovene:
I det kuperede landskab mellem Bjergby og Sindal og mellem Mosbjerg og Tolne, findes der en værdifuld mosaik af gamle løvskove, overdrev og marker. Løvskovene består flere steder af den oprindelige stamme af nordjyske bøge.
Lokaliteter:
Slotved skov, Baggesvogn skov, Eskjær skov og Tolne skov.

Kysterne:
Hjørring Kommune rummer flere typer kyster. Der er de imponerende klinter, de foranderlige å-udløb, de brede strande med vegetation, klitterne og klithederne inde i land.

Lokaliteter:
Lønstrup Klint (Rubjerg Knude), Hirtshals Klint, Kjærsgård Strand, Åslyngen, Kjul Strand og Uggerby Strand.

Moserne:
Nordøst for Mosbjerg og Tolne, ligger der et enestående område bestående af gamle strandvolde med moseområder imellem, som rummer mange sjældne planter og dyr.
Lokaliteter:
Tversted rimmer, Måstrup Mose, Bolle hede, Tolshave Mose.

Overdrevene:
I morænebakkerne omkring Bjergby og sydøst for Hørmested ligger nogle af de mest værdifulde overdrev i Danmark. Her vokser flere hundrede plantearter og flere meget sjældne svampearter.
Lokaliteter:
Brudehøj,Præstegårdsbakkerne, Bjørnehøj, Tislum.

    

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for naturen

Redegørelse
Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale