Status

2.3.6 Beskyttede naturarealer og landskaber

Inden for arealer omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres.

Principperne i kommunens naturplanlægningssystem anvendes til fastlæggelse af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal sikres, at arealerne opnår målsætningen.

Supplerende tekst til retningslinie
2.3.6 Beskyttede naturarealer og landskaber

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fredninger, beskyttede naturtyper og bygge-og beskyttelseslinier er væsentlige forudsætninger for administration og planlægning i kommunen. Bestemmelserne i loven er forbudsbestemmelser, hvor der kun i særlige tilfælde kan dispenseres.

De beskyttede naturtyper i Hjørring Kommune omfatter heder, overdrev, ferske enge, moser og lignende, søer og vandløb. Også ret små naturområder er beskyttet. For naturtyperne heder, overdrev, ferske enge, moser og lignende samt søer er der tale om en vejledende registrering foretaget i 1995. Arealerne kan derfor være ændret siden, da nogle områder kan have udviklet sig, så de nu opfylder betingelserne for beskyttelse (naturindhold og størrelse), eller de kan omvendt have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen. Beskyttelsen betyder, at arealerne ikke må opdyrkes, tilplantes, omlægges mv. Desuden må der ikke foretages terrænreguleringer. Hjørring Kommune skal altid kontaktes, hvis man planlægger indgreb på registrerede arealer.

De beskyttede vandløb er specifikt udpegede og registreringen er her ikke kun vejledende. De sten-og jorddiger, der er beskyttet, fremgår af digebekendtgørelsen og vejledningen til bekendtgørelsen, samt Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk "Danmark (1:25.000)".

Beskyttelseslinier har til formål at sikre særlige landskabelige-, kulturhistoriske- og naturmæssige værdier. Bygge-og beskyttelseslinier findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Desuden findes i dele af kystområderne klitfredningslinien.

Hvor man én gang for alle ønsker at sikre et områdes anvendelse, er fredninger fortsat af central betydning. Det gælder især, hvor landskabelige, geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier skal sikres. Bestemmelserne i de gældende fredninger skal respekteres. Det vil sige, at der som hovedregel ikke kan forventes dispensation til placering af f.eks. golfbaner, master m.v. i disse områder.

Ved administration af naturbeskyttelsesloven lægges der vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke forringes, men søges forbedret.

Heder, enge, moser og overdrev har gennem tiderne været udnyttet til græsning, høslet og lign. Mange steder er brugen af naturområderne ikke længere rentabel og derfor ophører udnyttelsen. Den naturlige udvikling på disse arealer er at de gror til med krat og senere skov. Skyggen fra buske og træer kvæler langsomt den urtevegetation, der før var på stedet.

Kommunen vil arbejde for at der gennem naturplejen skabes synlige forbedringer for natur- og landskab på de fredede områder. Der lægges særlig vægt på de lysåbne naturtyper og arealer med rekreativ værdi.

Afgrænsning er vigtig for flere naturtyper

Naturkvalitetsplan
Hjørring Kommunen vil udarbejde en naturkvalitetsplan hvori naturplanlægningssystemet bliver nærmere beskrevet.

Naturplanlægningssystemet indebærer en kvalitetsvurdering og målsætning af enkeltområders naturindhold. Systemet kvalitetssætter således både den aktuelle tilstand og områdets potentiale. Metoden til indsamling af data i naturplanlægningssystemet bygger på et nationalt system, der sikrer en ensartet indsamling af information. Derudover vil f.eks. et områdes funktion som "trædesten" eller økologisk spredningsvej give udslag i kvalitetssætningen.

Naturkvalitetsplanen skal være med til at konkretisere og synliggøre administrationsgrundlaget for myndighedsudøvelsen. Derudover skal den være et vigtigt redskab i forhold til at sammentænke varetagelsen af natur med andre emner i den kommunale planlægning. Naturkvalitetsplanen uddyber endvidere kommuneplanens målsætninger på naturområdet. Endvidere skal naturkvalitetsplanen bruges i det videre arbejde med at vurdere, hvor naturarealet bør udvides og til at prioritere indsatsen og kvalificere beslutningsgrundlaget for anvendelsen af naturforvaltnings- og tilskudsmidler. Endelig er målet at den også skal være med til at yde bedre information til kommunens borgere om hvor naturværdierne findes. Indtil naturplanlægningssystemet og den færdige naturkvalitetsplan er udfærdiget vil naturkvaliteten vurderes fra sag til sag.

Naturpleje
Kommunen er tilsyns- og plejemyndighed på de fredede arealer. Fredningerne gennemgås løbende og plejebehovet vurderes.

På den baggrund kan kommunen udføre naturpleje på privat ejendom. Plejen skal leve op til fredningens bestemmelser og opretholde eller forbedre tilstanden for flora, fauna, landskab, rekreative muligheder eller andre forhold der ligger til grund for fredningen.

Udover de fredede områder kan kommunen udføre naturpleje på fortidsminder, i habitatområder eller på arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Kommunen har pligt til at pleje egne §3 arealer.

Når handleplanerne for habitatområderne er udarbejdet, vil naturpleje i disse områder kræve en yderligere indsats. Naturpleje udføres som en erstatning for tidligere tiders udnyttelse. Hvis det er nødvendigt fjernes træer og buske og drift med græsning eller høslet genindføres.