De økologiske forbindelser skal beskyttes mod indgreb i form af byudvikling, veje og andre tekniske anlæg, der kan danne barrierer for spredningen af dyr og planter. Ved etableringen af nye anlæg med barrierevirkning, skal virkningen reduceres mest muligt ved hjælp af faunapassager eller projekttilpasninger.
Det skal sikres at arealanvendelsen og tilstanden forbedrer levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter i de økologiske forbindelser, og at tilstanden dermed lever op til kvalitetsmålene for de økologiske forbindelser, jf. retningslinie 2.3.9.
Se alle kort i kommuneplanen
Supplerende tekst til retningslinie
2.3.7 Økologiske forbindelser
Barrierer for planters og dyrs spredning kan være vidt forskellige. Planters spredning kan bremses af bebyggede eller dyrkede arealer, mens tekniske anlæg som veje og jernbaner kan udgøre barrierer for mange dyr.
Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis må krydse en økologisk forbindelse skal barrierevirkningen være mindst mulig, f.eks. ved etablering af effektive faunapassager. I visse tilfælde kan der også være behov for hegning af vejanlæg, så dyrene ledes til de egnede passagemuligheder. Faunapassagerne skal tillade de vilde dyr at passere vejen i størst muligt omfang, både for at undgå at de i stedet går over vejen og bliver dræbt, men også for at sikre at vejen ikke kommer til at opdele de vilde bestande kunstigt. Små isolerede bestande bukker nemlig alt for let under.
De økologiske forbindelser kan mindske barriereeffekten af vejanlæg ved at understøtte etablerede og kommende faunapassager og lignende. For at sikre at dyrene benytter de ønskede ruter i landskabet, kan anlæggelsen af faunapassager efter behov ledsages af forbedringer af de økologiske forbindelser i tilknytning til passagerne.
Der er store overordnede forbindelser mellem de vigtigste naturområder (bl.a. Natura 2000 områderne), men der findes samtidig et net af små forbindelser og ledelinier overalt i landskabet f.eks. langs markveje og små vandløb.
De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en stabil og varieret bestand. Fragmenteringen af den danske natur har medført at mange naturområder ligger isolerede. Små isolerede naturområder er langt mere sårbare over for forstyrrelser, og hvis arterne i et sådant område uddør, kan en genindvandring ikke foregå. De økologiske forbindelser er meget vigtige i forhold til at kunne afbøde effekterne af en klimaforandring. Med ændrede klimazoner må det forventes at arter vil ændre udbredelsesområder. For at det skal kunne lykkes må der være spredningsmuligheder i landskabet. De økologiske forbindelser skal også gøre det muligt for plante- og dyrearter at komme til de nye levesteder, der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis for spredning til de potentielle naturområder, se retningslinie 2.3.5
Det er vigtigt at de økologiske forbindelser rækker ud over Hjørring Kommune. En skovforbindelse mellem skovene i Hjørring Kommune der, bliver forbundet med skovene i nabokommunerne mod syd og derefter videre ned langs den jyske højderyg til landene syd for os, kan således fungere som spredningsvej for dyr og planter, der er uddøde i Danmark, men som stadig findes i Mellemeuropa.
De økologiske forbindelser indgår i det samlede naturnetværk i det samlede naturnetværk i Hjørring Kommune.
|
Sitemap 
