Kommunen skal udarbejde økologiske kvalitetsmål for både eksisterende og potentielle økologiske forbindelser.
Se også retningslinie 2.3.7 og 2.3.8
Supplerende tekst til retningslinie
2.3.9 Kvalitetsmål for økologiske forbindelser
For at de økologiske forbindelser har den tilsigtede effekt skal kommunen udarbejde kvalitetsmål for hver enkelt forbindelse. De økologiske forbindelser og de tilhørende kvalitetsmål kan ses nedenfor:
Kvalitetsmålene kan være baseret på en bestemt naturtype, der skal sammenbinde isolerede naturområder, men det kan også være baseret på at skabe forbindelse til levesteder for bestemte arter, som f.eks. padder, sommerfugle og sjældne planter.
Et eksempel er den sjældne løgfrø, som kommunen overfor EU er forpligtet til at beskytte. De voksne frøer spreder sig højst 500 meter fra det vandhul de kommer fra, så hvis man skal lave en økologisk forbindelse der begunstiger denne art, skal men lave en perlerække af søer med mindre end 500 meter i mellem hver sø.
De økologiske forbindelser er forskellige med hensyn til naturtyper og arter, men de rummer alle en koncentration af værdifuld natur såsom beskyttede naturtyper og skove.
Uggerby ådal fungerer som en våd og tør økologisk
forbindelse gennem det intensivt dyrkede landbrugsland.
I forvaltningen af de økologiske forbindelser er det vigtigt at vurdere, om en påtænkt ændring i arealanvendelsen eller tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter, forbindelsen skal sikre. En ændring i form af f.eks. tilplantning kan være gavnlig for en skovforbindelse, men uønsket i forbindelse med lysåbne naturarealer som enge, heder og overdrev.
De udpegede økologiske forbindelser kan opdeles i overordnede typer alt efter hvilken naturtype der ønskes sammenkædet. Der kan ofte være flere forskellige typer i et område f.eks en mosaik af skove og overdrev, eller rimme-doppesystemerne der består af både heder, overdrev og moser.
|
Oversigt: Arter der kan indgå i kvalitetsmål for økologiske forbindelser
Arterne i tabellen er internationalt beskyttede og findes i Hjørring Kommune. For disse arter skal kommunen sikre, at levesteder ikke forringes og at de kan sprede sig til nye områder via økologiske forbindelser. Fuglearterne findes på Fuglebeskyttelsesdirektivet bilag I og de resterende arter findes på Habitatdirektivets bilag IV. |
|
Hvepsevåge
Rød glente
Rørhøg
Hedehøg
Trane
Tinksmed
Mosehornugle
Natravn
Isfugl
Sortspætte
Hedelærke
Rødrygget tornskade |
Vandflagermus
Dværgflagermus
Odder
Markfirben
Løgfrø
Spidssnudet frø
Strandtudse
Mygblomst |
|
Oversigt: Forskellige økologiske forbindelser
Våde: Vandløb, bredzoner, enge, moser, sumpe.
Tørre: Heder, overdrev, klitter.
Skov: Løvskove, nåleskove, skovbryn, skræntskove og krat.
Strande: Kyster, strandenge og klinter.
Vandhuller: Område med vandhuller og søer.
Åbne områder Rasteområder, hovedsageligt for trækfugle. | |
Sitemap 
