Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Rammer for lokalplanlægningen Generelle rammer Grundstørrelser i boligområder

 

Grundstørrelser i boligområder

Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. grundstørrelser i boligområder. Det gøres for at sikre kvaliteten af de grunde, der udstykkes. Således fastlægges størrelse og omfang af boliggrundene, så der ikke udstykkes uheldige og uhensigtsmæssige grunde. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser.

I forbindelse med yderligere udstykning af allerede bebyggede områder eller i forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder skal det sikres:

Parcelhuse og dobbelthuse
Grunde udlagt til åben-lav bebyggelse (parcelhuse) skal have et grundareal på min. 700 m², og den bebyggelige del af grunden excl. eventuel adgangsareal (koteletben) skal udgøre min. 600 m². Hver grund skal min. kunne rumme et rektangel på 15 x 20 m. Dobbelthuse kan ikke opføres på grunde mindre end 1.000 m².

Tæt-lav bebyggelse
Grunde udlagt til tæt-lav bebyggelse skal for hver boligenhed have et grundareal på min. 400 m² excl. eventuel adgangsvej og inkl. eventuel andel af fællesareal. En række- og kædehusbebyggelse med minimum 5 boligenheder defineres som tæt-lavt byggeri.

Grunde udlagt til tæt-lav bebyggelse med henblik på ældre- og handicapboliger kan dog have et grundareal på min. 200 m² pr. boligenhed excl. eventuel adgangsvej og inkl. eventuel andel af fællesareal.


    

Lovgrundlag
I følge Planlovens § 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om grundstørrelser.