Det er et overordnet, statsligt krav til kommuneplanlægningen, at der ved inddragelse af arealer til byvækst skal redegøres for ændringer i transportefterspørgslen og for de trafikale forhold, herunder om der vil være behov for ændringer i den eksisterende trafikstruktur og i fordelingen mellem de forskellige transportmidler.
Der udlægges nye arealer til byudvikling i 4 områdebyer samt 6 lokalbyer. Arealudlæggene i denne kommuneplan forventes ikke at ændre trafikstruktur eller fordelingen mellem transportmidler.
Arealerne til både erhvervs- og boligudbygningen er udlagt med udgangspunkt i den eksisterende trafikstruktur og de eksisterende vejudlæg. Erhvervsudlæggene sker i forlængelse af eksisterende erhvervsområder, og primært i direkte forlængelse af det eksisterende område som eksempelvis Vrå, Løkken og Tornby. Dette samme gør sig gældende for boligudlæggene, hvor Løkken og Hundelev er eksempler på udbygning i direkte forlængelse af det eksisterende område.
Fordelingen af arealer i byzone mellem byerne
Udover at redegøre for sammenhængen mellem byvækst og infrastruktur er det desuden et statsligt krav, at der i kommuneplanen redegøres for, hvordan byerne i kommunen er planlagt med hensyn til placering af arealer til bolig, erhverv og offentlige formål.
Planlægningen for arealer til boligformål, erhvervsformål og offentligt formål er tilrettelagt med henblik på at understøtte Byrådets mål for kommunens udvikling som helhed, byernes roller i bymønstret samt målene for de enkelte byers udvikling, som beskrevet i bykataloget.
Der er således tilrettelagt en differentieret bolig- og erhvervsudvikling i kommunens byer, idet byerne skal udfylde forskellige roller og funktioner samt har forskellige udviklingspotentialer. Der er i fordelingen lagt vægt på at skabe grundlag for udvikling i såvel Stjernebyen som i de mindre byer.
Hovedby
Hjørring skal som kommunens hovedby kunne tilbyde et bredt spektrum af bosætningsmuligheder og velbeliggende erhvervsområder. Der er sat ind med særlige bolig- og erhvervsmæssige tiltag i Hjørring med henblik på at styrke byen som kommunens overordnede drivkraft og bymæssige kraftcenter, idet der satses på at udbygge byens boligtilbud i form af nye bymidtenære etageboliger, som kan understøtte bylivet.
Hirtshals
Som områdeby er Hirtshals både erhvervs- og bosætningsby, men adskiller sig væsentlig fra de øvrige områdebyer. Erhvervsmæssigt spiller den en særlig rolle i kommunen og regionen på grund af den stærke erhvervshavn. Efterspørgsel på erhvervsarealer og et nyopført transportcenter, som forventes at skabe yderligere interesse for erhvervsarealer i området, har givet anledning til at udvide et eksisterende erhvervsområde væsentligt med henblik på at styrke Hirtshals som en betydende erhvervsby. Byudviklingsmulighederne i Hirtshals er efterhånden begrænsede til såvel erhvervsformål som boligformål på grund af, at byen er omgivet af en række beskyttelsesinteresser. Med henblik på at området fortsat kan være attraktivt for bosætning planlægges der for en ny boligudbygning på sydsiden af Sdr. Ringvej op ad bakken mod Horne. Det er intentionen at boligområdet på længere sigt skal forbinde Horne og Hirtshals og sikre at området fortsat er attraktivt for bosætning.
Øvrige områdebyer
Sindal, Vrå, Tårs og Løkken udgør sammen med Hjørring og Hirtshals Stjernebyen, og byerne er såvel bosætnings- som erhvervsbyer. Områdebyerne skal fortsat kunne tilbyde attraktive boligområder og egentlige erhvervsområder og i samspil med hovedbyen danne et stærkt og bæredygtigt omdrejningspunkt for den samlede udvikling i kommunen.
Lokalbyerne
Lokalbyerne er primært bosætningsbyer med mulighed for lokale erhvervs- og håndværkerområder. Der kan som udgangspunkt udlægges boligarealer og mindre erhvervsarealer, som understøtter de eksisterende funktioner og strukturer i byerne. Byernes størrelse, udviklingspotentiale og tiltrækningskraft er meget forskellig, og der gives på denne baggrund mulighed for en større boligudbygning i Bindslev, Lønstrup, Tornby og Tversted end de øvrige lokalbyer.
Landsbyerne
I landsbyerne kan der ikke ske egentlig byudvikling, men en alene en udvikling i form af huludfyldning og afrunding af landsbyen.
Se mere om:
fordelingen af byzonearealer i
 Samlet_redegørelse_for arealrummelighed
pr. 15. juni 2009.pdf (65.6 KB)
Fordelingen af byzonearealer i de enkelte byer
Fordelingen og placering af nye bolig- og erhvervsområder i den enkelte by er sket med udgangspunkt i byernes eksisterende bymæssige og landskabelige strukturer og med en funktionsopdeling, som medfører en hensigtsmæssig adskillelse af boligområder og de egentlige erhvervsområder samt en funktionel udnyttelse af eksisterende infrastruktur.
Erhvervsarealerne er primært udlagt som udvidelser af eksisterende erhvervsområder og med hensigtsmæssig udnyttelse af bestående vejnet. I Hirtshals udlægges eksempelvis nyt erhvervsareal i tilknytning til Hirtshals Transportcenter og i umiddelbar nærhed af Aalborgvej (motortrafikvej), evt. med mulighed for direkte udkørsel fra området til denne.
I Hjørring planlægges udviklingen af byens egentlige erhvervsarealer som en øst-vest gående akse fra bymidten ud til motorvejen. Med henblik på at kunne tilbyde motorvejsnære erhvervsarealer er der skabt mulighed for at opføre erhvervsbyggeri langs motorvejen for transporttunge/transportrelaterede erhverv. Det er en forudsætning, at byen forsat udvikler sig indefra og ud, lag på lag, så der ikke opstår et løsrevet ”erhvervsbånd” langs motorvejen.
Se mere om:
Byudvikling i Hjørring
Muligheden for byomdannelse, fortætning og forskønnelse i eksisterende byområder er indtænkt i arbejdet med at udvikle en bred vifte af attraktive boligtilbud i kommunens byer og mindske behovet for at inddrage nye arealer til byudvikling. I Hjørring bymidte planlægges en omdannelse af et tidligere erhvervsarealer til et nyt koncentreret byområde med et bredt spektrum af funktioner herunder etageboliger og liberale erhverv. Ved at bygge højt og koncentreret i nær kontakt til byens parker og grønne områder søges bylivet styrket og behovet for at inddrage naturskønne arealer i kanten af byen nye til parcelhusområder reduceret.
Eksisterende boligudlæg er vurderet med henblik på, om de stadig er aktuelle og i overensstemmelse med den ønskede udvikling for byerne, eller om de kan udtages af kommuneplanens rammer og dermed medbringe rummeligheden eller skabe mulighed for nye, mere attraktive boligudlæg andre steder i den pågældende by. Eksempelvis er der udtaget en del af et ældre boligudlæg ved Teglgården i Sindal, som der ikke har været interesse for dermed at give mulighed for fremtidig boligudbygning andre, mere attraktive steder i byen i takt med efterspørgslen.
Byudviklingen til boligformål er tilrettelagt således, at byernes grønne kiler og kvaliteter fastholdes og friholdes for bebyggelse, og der via stiforbindelser kan sikres let adgang fra boligerne til rekreative områder. Beskyttelse af landskabsværdierne og landskabsbearbejdning skal sikre attraktive og oplevelsesrige boligområder. Udviklingen til såvel boligformål som erhvervsformål tager i øvrigt udgangspunkt i følgende principper:
-
Samlet udvikling, hvor der arbejdes med helheder
-
Inde fra bymidten ud mod det åbne land
-
Omdannelse før inddragelse af nye arealer
-
I respekt for kulturmiljøer og bykvaliteter
-
Og ikke i områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser.
Der er ikke udlagt nye områder til offentligt formål, da der ikke er planer om at opføre nye store offentlige institutioner de kommende år. Behovet vurderes at kunne rummes indenfor eksisterende områder til offentligt formål eller i byernes centerområder, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til offentlig transport. Institutioner (sociale, handicap-, specialundervisning og behandling m.v.) placeres i hovedbyen eller områdebyerne.
Bebyggede strukturer – grænsen mellem by og land
Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for byernes bebyggede strukturer, herunder for sammenhængen mellem by og landskab, bebyggelses- og gadestrukturer og arkitektoniske hovedtræk og karakteristika, hvor det har direkte konsekvenser for planens indhold.
Byernes bebyggede strukturer er indarbejdet i bykataloget i forbindelse med den enkelte hovedby, områdeby og lokalby. I bykataloget er der arbejdet kvalitativt og differentieret med byerne med fokus på den enkeltes bys særkender, udfordringer og potentialer, herunder sammenhængen mellem by og landskab, bebyggelses- og gadestrukturer og arkitektoniske hovedtræk. Denne differentiering har betydet, at mål, centrale problemstillinger og strategier varierer fra by til by.
Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at der i arbejdet med byudvikling har været et stort fokus på at få kulturarven integreret i beskrivelserne af de bebyggede strukturer i byerne. Tilsvarende har det været gennemgående, at tydelige grænser mellem by og land er væsentlige for oplevelsen af både byens struktur og landskabets vidder. Dette hænger også sammen med, at der i udarbejdelsen af kommuneplanen har været fokuseret på betydningen af grønne kiler. Dette har været et vigtigt element, fordi de grønne kiler byder på bynær natur, der har stor rekreativ værdi, men også fordi de grønne kiler netop er med til at definere grænsen mellem by og land.
Lønstrup og Sindal er eksempler på en særlig sammenhæng mellem by og landskab, og Lønstrup er samtidig også et eksempel på en by med særlig gadestruktur. Lønstrup ligger en slugt, som udmunder ved havet, med tætte gadeforløb til følge, og netop det tætte gademiljø og indpasningen i landskabet er særlige værdier for Lønstrup, som skal bevares, da det fortæller byens historie som fiskerleje, kystby med tidlig turistmæssig betydning og et levende helårssamfund. Sindal er præget af ådale og grønne landskabskiler, der strækker sig ind mellem boligområderne, hvilket gør landskabet til en aktiv del af boligområderne og er en helt væsentlig kvalitet ved byen, som skal bevares og derfor friholdes for byudvikling.
Løkken er et eksempel på en by med kulturarv i form af særlige bebyggelses- og gadestrukturer samt arkitektoniske karakteristika. Hver epoke af byens udvikling kan tydeligt aflæses i byens huse, i bygningernes proportioner og i gadestrukturer mv. Der er eksempelvis skudehandlertidens pakhuse, skudehandlergårde samt de gamle fiskerhuse med øst-vest-vendte gavle. Byens velbevarende bygnings-, by- og kulturmiljøer søges bevaret gennem en bevarende lokalplan. |
Sitemap 
