Status

Redegørelse - Landskab, natur og kulturarv

Naturen i kommuneplanen

Det er et overordnet, statsligt krav, at der med kommuneplanen skal tilvejebringes en oversigt over og de forskellige naturområder i kommunen og deres status i forhold til lovgivningen. Det er desuden et lovmæssigt krav, at kommuneplanen skal indeholde retningslinier, rammer og redegørelse, som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, herunder at sikre de bevaringsværdige landskaber og landskabselementer, som fx ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som skove, søer og åer.

Det bemærkes her til, at Hjørring Kommune har været bevidst om sin nye kompetence som hovedansvarlig for naturbeskyttelse og naturpleje og afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse. Der er med Kommuneplan 2009 ikke ændret på hovedprincipperne i Regionplanens udpegninger, men der er lagt vægt på at supplere udpegningerne med potentielle naturområder, nye og potentielle økologiske forbindelser, nye skovrejsningsområder, mulige skovrejsningsområder (med baggrund i grundvandsbeskyttelse) samt grønne kiler ved byerne. Disse udpegninger sikrer, at områderne udgør et sammenhængende og robust naturnetværk.

Det indgår i Hjørring Kommunes arbejde med kommuneplanlægning, at Natura2000-planlægning er en bindende forudsætning for den øvrige kommunale planlægning. Kommuneplanens kort viser de 5 Natura 2000 områder på land, der findes i Hjørring kommune.

De kommende Natura 2000 planers analyse, mål og indsatsprogram og kommunernes efterfølgende handlingsplaner (år 2010) vil danne grundlag for den fremtidige indsats. Det gælder samlet for de forslag til vand- og naturplaner, som staten forventes at sende i høring primo 2009, at den foreliggende kommuneplan ikke indeholder retningslinier, som foregriber dette arbejde.

Se desuden:
kommuneplanens kort og
retningslinier for naturen.

Kommuneplanen og beskyttede områder

Det fastlægges i Planlovens § 11 e, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for beskyttede områder efter anden lovgivning. I Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune er der arbejdet med kommuneplanlægning på den måde, at planlovens bestemmelser og Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 har været centrale i fastlæggelsen af kommuneplanens opbygning. Dertil kommer, at der i forbindelse med fastlæggelse af både mål og retningslinier for de enkelte emner i kommuneplanen også er søgt taget højde for andre lovmæssige interesser ved at fokusere på ”anden relevant lovgivning”.

Sammenhængen mellem kommuneplanen og beskyttede områder er i kommuneplanens endelige form sikret ved, at det er klarlagt hvilke beskyttelsesinteresser, der skal sikres gennem kommuneplanen, samt hvilke beskyttelsesinteresser, der skal sikres via sagsbehandling i henhold til sektorlove.

Som eksempel er der under overskriften Landskab, natur og kulturarv arbejdet ud fra det princip, at inden for arealer omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Dette sikres dels gennem kommuneplanens bestemmelser og dels ved administration af naturbeskyttelsesloven, hvor der lægges vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke forringes, men søges forbedret. Dette vil derudover blive understøttet af en kommende naturkvalitetsplan.

Arbejdet med at forene forskellige beskyttelsesinteresser er desuden en del af grundlaget bag Hjørring Kommunes arbejde med byudvikling. Her er det overordnede princip, at der som udgangspunkt ikke ønskes byudvikling i områder med væsentlige landskabs- og naturinteresser som eksempelvis særlige drikkevandsinteresser eller beskyttet natur. I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt, og i disse tilfælde er det vigtigt, at byudviklingen foregår med betydelig hensyntagen til landskabs- og naturinteresserne. Det er derfor fastsat i retningslinierne for byudvikling, at udlæg af arealer til byformål indenfor områder med konflikter mellem beskyttelses- og benyttelsesinteresserne og byudviklingen forudsætter, at der opstilles konkrete vilkår for planlægning for hvert område, således beskyttelsesinteresserne tilgodeses.

Der er udover de ovenstående principielle overvejelser ikke særlige arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslove, som forudsætter særlig håndtering i kommuneplanen. Det bemærkes dog, at arealreservationer samlet set er vurderet med udgangspunkt i Regionplan ’05.

Se mere om:
Afløsning af Regionplan ’05
for Nordjyllands Amt

Sporene fra fortiden – den arkæologiske kulturarv

Kulturarven har en særlig betydning for Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune. Et af de første – hvis ikke det første – store projekt i den nye Hjørring Kommune var således forbundet med kommunens udpegning som en af landets første kulturarvskommuner i 2006. Dette har bibragt kommunen et omfattende og solidt materiale om kulturarven i kommunen.

Hjørring Kommune har desuden, i samarbejde med Vendsyssel historiske Museum, fastlagt retningslinier til sikring af sammenhængende kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer og spor bl.a fortidsminder og fredede og bevaringsværdige bygninger.

I arbejdet med kulturarven er der taget udgangspunkt i de udpegede værdifulde kulturmiljøer fra regionplan ’05, som skal beskyttes. Listen over udpegede kulturmiljøer er i kommuneplanen udvidet på baggrund af kulturarvs-projektet ”Kulturen mellem kyst og land”. Samtidig er linierne for de kommende års arbejde med kulturarven så småt ved at blive trukket, da der i Kommuneplan 2009 derudover peges på potentielle kulturmiljøer og kulturspor, som afventer nærmere vurdering og afgrænsning. Bestemmelserne for kulturarven er i kommuneplanen placeret i sammenhæng med emnerne landskab og natur, og udpegningerne supplerer det sammenhængende landskabs- og naturnetværk.

Kystnær byudvikling

For de kystnære arealer gælder særlige beskyttelseshensyn, der skal iagttages i den kommunale planlægning. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Det er desuden et statsligt krav, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse, der viser den fremtidige byudvikling i kystnærhedszonen og tilgrænsende vandområder.

Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune regulerer de kystnære arealer under overskriften ”Kysten” og indeholder desuden arealudlæg til byudviklingsformål inden for kystnærhedszonen. Begrundelsen for ændringen af inddelingen af de kystnærearealer (omklassificering fra A til C) er:

1. Disponere fremtidig byudvikling ud fra det overordnede princip om, at byudvikling skal ske væk fra kysten, bag eksisterende bebyggelse og indefra og ud.
2. Det vurderes, at der med de konkrete lokaliteter, hvor der søges ændret i klassificering af de kystnære arealer, er tale om arealer uden egentlig, visuel kontakt til kysten.
3. Byudvikling i de konkrete arealer indebærer ingen eller kun meget lokal og begrænset, visuel påvirkning af omgivelserne.

Kystnær byudvikling – og ændringer i kystnærhedszonens inddeling – sker ifølge Kommuneplan 2009 udelukkende ved følgende lokaliteter:

Løkken
Boligområde ved Vrenstedvej/Industrivej
Erhvervsområde ved Løkkenholmsvej (østligste del af udlægget ligger uden for kystnærhedszoneafgrænsningen)

Med kommuneplan 2009 søges dette realiseret ved at ændre fastlægningen af kystnærhedszone A i Regionplan ’05 til kystnærhedszone C i Kommuneplan 2009. Kystnærhedszone A i regionplan ’05, beliggende øst for Løkken, søges med Kommuneplan 2009 ændret til kystnærhedszone C.

Lønstrup
Mindre arealudlæg til Erhvervsområde ved Nejstvej.
Med kommuneplan 2009 søges dette realiseret ved at ændre fastlægningen af kystnærhedszone A i Regionplan ’05 til kystnærhedszone C i Kommuneplan 2009. Der er tale om kortsigtede byudviklingsinteresser, der imødekommer akut behov for nye erhvervsarealer i byen. Byvæksten vil ske ud fra principperne væk fra kysten, bag eksisterende bebyggelse og indefra og ud. Den visuelle kontakt til kysten er begrænset og den visuelle påvirkning af omgivelserne vil være af begrænset og lokal virkning.

Se mere om:
Ændringerne i kystnærhedszone under
retningslinierne 2.4.1 og 2.4.3