Status

Redegørelse - Rammer for lokalplanlægning

Dette dokument indeholder en overordnet redegørelse for udarbejdelsen af kommuneplanens rammedel. Den beskriver i hovedtræk den forløbne proces samt det endelige resultat. Redegørelsen ledsages af et detaljeret dokument, som nærmere beskriver, om og hvordan hvert rammeområde er blevet ændret i forhold til tidligere gældende kommuneplaner.

Hvad er kommuneplanrammer?

En kommuneplan består af tre delelementer: Hovedstruktur, retningslinjer og rammer for lokalplanlægning.

Rammerne omhandler arealanvendelsen for de enkelte dele af kommunen og fastlægger det overordnede indhold af lokalplaner. Ifølge Planloven kan der ikke lokalplanlægges for områder, der ikke er opstillet rammer for. Der skal derfor fastsættes rammer for alle de områder, hvor der forventes gennemført lokalplaner. Der er dog ikke pligt til at fastsætte rammer for hele kommunens område f.eks. landområderne.

Rammerne danner desuden baggrund for behandling af bygge- og udstykningssager m.m. i ikke-lokalplanlagte områder. Kommunalbestyrelsen kan med baggrund i Planlovens § 12, stk. 3 for areal, der ikke er omfattet af lokalplan, modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.

Foruden arealanvendelsen fastlægger rammerne også bebyggelsesregulerende bestemmelser som højde, etageantal, bebyggelsesprocent m.v. for fremtidig bebyggelse.

Sammenskrivning og digitalisering af rammer fra de 4 gl. kommuneplaner

I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2009-2021 er rammerne for de førgældende kommuneplaner i de fire gamle kommuner samlet til ét fælles, digitalt dokument. Formen og indholdet af rammerne i de 4 gamle planer var meget forskellige. F.eks. er det kun kommuneplanen for gl. Hjørring, der var digital. Alle rammerne har derfor været gennem følgende bearbejdning:

1. Harmonisering og sammenskrivning af rammer i de 4 kommuneplaner
   Der er sket en ensretning af sprogbrug m.v., således at der ikke opstår tolknings- eller forståelsesproblemer, når rammerne skal bruges i sagsbehandlingen.
   Bestemmelserne i de gamle rammer er fastsat med forskellig baggrund, f.eks. på baggrund af kulturer i de gamle kommuner eller på baggrund af naturmæssige eller bebyggelsesmæssige forhold på det pågældende sted. Der er i enkelte tilfælde foretaget en ensretning af de bebyggelsesregulerende bestemmelser, men generelt er indholdet af de eksisterende bestemmelser ført videre.
2. Digitalisering og tilpasning til PlanDk
   Kommunerne er pålagt, at rammer skal foreligge i digital form efter de retningslinjer, som er fastsat i PlanDK.
   PlanDK er en fælles portal for kommunale plandata i hele landet, hvor lokal- og kommuneplaner indberettes.
   Både tekst og kort for rammerne i Sindal, Løkken-Vrå og Hirtshals er således digitaliseret, og alle rammer er bearbejdet indholdsmæssigt og opbygningsmæssigt i forhold til systematikken i Plan DK. Det betyder bl.a. at der ikke længere opereres med delområder eller med flere rammeområder med samme nr., som det var tilfældet i flere af de gamle kommuneplaner.

Konkrete ændringer

For at ensrette de gamle rammer og tilpasse dem til PlanDK er der sket følgende konkrete ændringer:

1. Redaktionelle rettelser af teksten
   • Forhold som reguleres af lovgivning m.v. udgår. F.eks. gav Sindals rammer mulighed for ”mindre ikke generende erhverv” i alle boligområder, såfremt det ikke ændrer områdets karakter af boligformål. Ifølge Planloven kan erhverv i egen bolig imidlertid ikke hindres i udlagte boligområder, når erhvervet udøves af ejendommens beboere uden fremmede medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes.
     Et andet eksempel er rammer, der bestemmelser, at ny bebyggelse eller ændret anvendelse indenfor rammeområdet forudsætter lokalplanlægning. Om et byggeri efter Planloven er lokalplanpligtigt afhænger af byggeriets størrelse og omfang m.v., og man kan derfor ikke på forhånd afgøre om, det er lokalplanpligtigt.
   • Tekst der oplyser om forhold, som reguleres af andre retningslinier i kommuneplanen udgår, f.eks. beskyttet natur, detailhandelsbestemmelser m.v. Den digitale kommuneplan er opbygget, så der er god sammenhæng mellem rammer og retningslinjer. Således kan man med ét klik se, hvilke retningslinier, der er gældende for det pågældende rammeområde.
   • Forhold som reguleres af andre planer udgår, f.eks. sektorplaner om trafiksanering.
   • I Sindal og Hirtshals var der i mange boligområder mulighed for ”tilhørende kollektive anlæg”. Denne mulighed udgår i mindre, homogene og veludbyggede boligområder. Evt. etablering vil her kræve særlig planlægning (lokalplanpligt).
   • I flere af de gamle kommuneplaner var der ”indbygget” kompetencenormer som: ”byrådet kan godkende...”, ”kommunen kan ændre kravet” og ”efter byrådets skøn”. Sådan formuleringer kan ikke anvendes ved evt. konkret sagsbehandling eller i forbindelse med en lokalplan, og udgår derfor. Borgerne kan desuden have svært ved at forholde sig til, hvilket byggeri bestemmelserne muliggør, når Kommunalbestyrelsen i princippet kan ændre på det efterfølgende.
   • De gamle rammer angav i nogle tilfælde den maximale bebyggelsesprocent for hele rammeområder. Det er uhensigtsmæssigt og muligvis ulovligt jf. Planloven. Bebyggelsesprocenten fastsættes derfor pr. grund.
   • I enkelte erhvervsområder er der i de gamle kommuneplaner fastsat et max. rumfang pr. kvadratmeter grund. Disse udgår, da de har vist sig problematiske at administrere i den daglige sagsbehandling.
   • Alle erhvervsrammer er tilføjet en sætning om, at der ikke må etableres boliger i området.
     Dette gøres for at undgå de miljømæssige problemer, som det kan medføre at blande boliger og erhverv (industri). Eksisterende lovlige forhold kan naturligvis fortsætte.
2. Opdeling af delområder
   PlanDK giver ikke mulighed for at opdele rammer i delområder eller at flere rammer kan have samme rammenummer. I Hirtshals Kommuneplan opdeltes rammerne ofte i flere delområder, og i Løkken-Vrå var der ofte flere rammeområder tilknyttet det samme rammenummer. Der er derfor foretaget en opsplitning af disse rammer, så hvert delområde er en selvstændig ramme med et selvstændigt nummer.
3. Tilrettet i forhold til lokalplaner eller faktiske forhold
   Planlægning er en dynamisk proces. Der er derfor sket en del byggeri, som betyder at rammernes indhold ikke længere er i overensstemmelse med de faktiske forhold i områderne. Herunder kan der være udarbejdet lokalplaner, som fastlægger yderligere bestemmelser, der skal præciseres eller ændres i rammerne. Det kan f.eks. være i forbindelse med byudvikling eller -omdannelse.
4. Ændringer med henblik på ensretning
   Enkelte rammetyper er ændret med henblik på ensretning af rammer med samme anvendelse. Det gælder f.eks. landsbyområder, efterskoler og kolonihaver. Det er dog forsøgt at ensrette på en måde, der i høj grad sikrer rammernes oprindelige bestemmelser.
5. Koordinering med retningslinier m.v.
   For at sikre sammenhæng mellem kommuneplanens rammer og retningslinier, er der gjort følgende:
   • Nye arealudlæg i forbindelse med byudvikling/byomdannelse er blevet rammelagte, så der efterfølgende kan lokalplanlægges for områderne - enten som nye rammer eller som udvidelse af eksisterende rammer.
   • I retningslinier vedr. bymønster/stjerneby har Hundelev, Rakkeby og Vrensted ændret status fra landsby til lokalby. Alle rammer i de tre byer er derfor tilføjet en sætning om, at byen skal overgå til byzone ved lokalplanlægning. Samme sætning er tilføjet rammerne i Sønderlev, der i den gamle kommuneplan var udlagt til lokalby, og som forbliver sådan i den nye kommuneplan, men som aldrig er blevet overført til byzone.
   • Der er foretaget rammelægning af eksisterende tekniske anlæg for kloak- og vandforsyningen. Disse har været rammelagt sporadisk før, men Hjørring Vandselskab A/S har ønsket at sikre deres anlæg i forhold til andre arealinteresser ved at rammelægge alle anlæg. For enkelte anlæg er tidligere ramme udvidet med henblik på at sikre en evt. fremtidig udvidelse af anlægget.
   • Rammelagte landområder for gl. Hjørring udgår. Indholdet af disse rammer reguleres nu i hovedtræk af retningslinier. Hjørring var den eneste af de gamle kommuner, som havde rammer for det åbne land. I den nye kommuneplan er det ønsket, at der kun udlægges rammer for områder, hvor der kan forventes gennemført lokalplaner.
   • Det særlige planlægningsområde omkring Tolne er delvist udgået og erstattet af retningslinier. Dog er konkret ramme til indenlandssommerhusområde bibeholdt.
   • Rammer for eksisterende vindmølleområder udgår. Disse områder er uaktuelle i forhold til nugældende lovgivning på området. Der udpeges i kommuneplanen nye potentielle vindmølleområder og fastsættes retningslinier.
6. Formulering af generelle rammer
   Kommuneplanens rammer indeholder foruden de bestemmelser som er specifikke for de enkelte rammeområder også en række bestemmelser som er generelle for hele kommunen eller for større geografiske områder. Hirtshals, Hjørring og Sindal havde en række generelle rammer i deres gl. kommuneplaner, og de generelle rammer i denne kommuneplan har hentet inspiration i de gamle kommuneplaner.
   Der er opstillet generelle rammer for følgende emner:
   • Grundstørrelser i boligområder
   • Bygningers ydre fremtræden
   • Individuel, udvendige teknik
   • Opholdsarealer
   • Parkeringsarealer
   • Facader og skilte i centerområder
   • Restaurationers placering

PlanDK

Det har haft stor betydning for layoutet og formen på rammer, at de skal indberettes til PlanDK. Det medfører en vis standardisering af rammerne, særligt omkring anvendelsesbestemmelser.

PlanDK giver mulighed for at vælge imellem 10 overordnede rammeanvendelser (generel anvendelse). De 10 anvendelser specificeres yderligere (specifik anvendelse), se nedenstående tabel.

PlanDK indeholder imidlertid ikke en nærmere definition af de enkelte anvendelsesmuligheder. Samtidig er listen af specifikke anvendelsesemner mangelfuld i forhold til, hvilke anvendelser man kan lokalplanlægge for. Det har derfor været nødvendigt selv at foretage en tolkning af kategorierne og at finde den anvendelse som passer bedst til den aktuelle anvendelse:

Erhvervsområde
PlanDK redegør f.eks. ikke for forskellene imellem lettere og tungere industri, så vi har defineret kategorierne som:

•  
  • Lettere industri:
    Håndværksvirksomheder samt fremstillingsvirksomhed, som ikke giver anledning til miljøbelastning (ikke-miljøbelastende virksomhed samt ikke tung trafik) eller til væsentlige gener. Kan indeholde begrænset boligudbygning (boliger i tilknytning til erhvervsvirksomhed).
    Max. støjbelastning: 60/60/60 dB(A).
  • Tungere industri:
    Fremstillingsvirksomhed, der giver anledning til miljøbelastning (miljøbelastning og/eller tung trafik). Virksomheden placeres i større lager- og produktionsbygninger. Der kan ikke opføres nogen form for boligbebyggelse eller kontor- og servicelignende virksomheder – dog kan der opføres begrænset kontorbebyggelse med administration til hver virksomhed i området. Infrastrukturen i området tilgodeser såvel lette trafikanter som tung trafik.
    Max. støjbelastning: 70/70/70 dB(A)

Centerområde
Ligeledes er mulighederne for at definere forskellige detailhandelsanvendelser jf. Planloven (bymidte, bydelscenter, lokalcenter, område til særligt pladskrævende varegrupper, enkeltstående butikker m.v.) ikke til stede, og der kan blot anvendes: Bycenter, bydelscenter, mindre butiksformål og område til butiksformål. Vi har derfor været nødsaget til at bruge kategorien ”mindre butiksformål” til lokalcenter-områder og ”område til butiksformål” til områder med pladskrævende varegrupper.

Rekreativt område
PlanDK har ikke en selvstændig kategori for ferieformål og fritidsformål. Disse emner er lagt sammen med rekreative formål under kategorien ”Rekreativt område”. Dvs. at f.eks. feriecentre og campingpladser hører under denne kategori. Desværre mangler kategorien ”hotel”, hvorfor vi har været nødsaget til at kategorisere denne type anvendelse som ”feriecenter”, da det er den anvendelse der ligger tættest på.

For ikke at skabe forvirring omkring hvert enkelt rammeområdes anvendelse i forhold til PlanDKs anvendelseskategorier, udspecificeres områdets anvendelsesmuligheder i rammeteksten til hvert rammeområde (under "bestemmelser for området" - "specifik anvendelse").

Hvordan ser den nye kommuneplans rammer ud?

Der er blevet udarbejdelse et nyt layout/ et fælles digitalt udtryk for de samlede rammer i den nye kommuneplan.

Genkendelse af den unikke ramme sker ved hjælp af:

• Distrikt
• Specifik anvendelseskode
• Fortløbende nr (rammenummer)

Aflæsning af rammenummer
Alle rammer har fået tildelt et nummer, som er unikt for netop denne ramme. Af nummeret kan aflæses geografi og anvendelse, jf. figuren til højre. Skal der efterfølgende udarbejdes en lokalplan for området bygger det på samme nr. system, hvor den specifikke anvendelseskode efterfølges af en bindestreg samt et L og 2 fortløbende numre: XXX.XXXX-LXX.

Aflæsning af geografi

Geografien aflæses via et distriktsnummer. Hele kommunens areal er inddelt i områder/distrikter, som følger bymønster-strukturen ”stjernebyen”, jf. kommuneplanens afsnit ”Bymønster”. Således inddeles kommunen i de 6 ”stjernbyer” samt 3 tilfældigt opdelte distrikter for lokal- og landsbyer. I alt 9 områder/distrikter.

Hver ramme tildeles samtidig et rammenavn, som henfører til den generelle anvendelse (læs nærmere under PlanDK) samt den geografiske placering – f.eks. vejnavn og by.

Rammernes layout og indhold

Hver ramme fastlægger følgende rammebestemmelser og -beskrivelse:

• Rammenr., rammenavn
• zoneforhold (byzone, landzone, sommerhusområde)
• Specifik anvendelseskode
• Bestemmelser for området:
  • Uddybning af områdets anvendelse og bestemmelser
  • Bebyggelsesregulerende bestemmelser (bygningshøjde, etagehøjde, bebyggelsesprocent)
  • generelle rammebestemmelser
  • Målsætning (gælder kun nye rammer og rammer for gl. Hjørring)
  • Beskrivelse af området (gælder kun nye rammer og rammer for gl. Hjørring)
  • Billeder af området (vil blive tilføjet løbende)

På nuværende tidspunkt er det kun nye rammer og rammer for gl. Hjørring, der indeholder målsætning, beskrivelse af området samt billeder. Det skyldes, at rammerne i gl. Hjørrings digitale kommuneplan indeholdt netop disse overskrifter og derfor kunne konverteres over i den nye kommuneplan. Det er intentionen, at alle rammer med tiden skal omfatte samtlige emner.

Rammen ledsages af et kort, der viser rammeområdets geografiske afgrænsning. Fra rammekortet kan indhentes oplysninger om, hvilke lokalplaner, der er gældende inden for området, samt hvilke retningslinjer kommuneplanen i øvrigt binder for området.

Nye rammer
Indholdet af de oprindelige bestemmelser er som udgangspunkt videreført i de eksisterende rammeområder. På den måde er det forsøgt at være tro mod de gamle kommuner, og de baggrunde som bestemmelserne stammer fra. Samtidig er langt de fleste af de eksisterende rammeområder i dag udbyggede. Ændrede rammebestemmelser vil derfor kunne medføre at nybyggeri, ombygninger mv. vil ændre det bestående miljø og skabe disharmoni i et ellers harmonisk og veludbygget område.

I de nye rammeområder, i forbindelse med nye arealudlæg m.v., har vi ikke skulle tage samme hensyn. Hverken i forhold til bestemmelserne i de gamle kommuneplaner, eller i forhold til det omgivende miljø. De bebyggelsesregulerende bestemmelser for de nye boligområder er derfor tilpasset til bestemmelserne i det nye bygningsreglement: Pr. 1/7 2008 medførte det nye bygningsreglement f.eks., at et almindeligt parcelhus kan opføres i 2 etager og med en bebyggelsesprocent på op til 30 %. Tidligere var dette fastlagt til 1½ etage og 25 %, hvilket afspejler bestemmelserne i de gamle rammer.

Se mere detaljerede information om revisionen af hvert enkelt rammeområde her:

Detaljerede redegorelse.pdf (453 KB)