Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Vores kommune Hvor meget tjener vi?

 

Hvor meget tjener vi?


Uddannelsesniveauet, erhvervsstrukturen og den geografiske placering har i samspil med hinanden en betydning for indkomstforholdene i et givent område.

Den mest simple metode til at opgøre indkomstforskelle er at tage udgangspunkt i de tal Velfærdsministeriet offentliggør i forbindelse med kommunernes nøgletal. Der offentliggøres blandt andet tal for beskatningsgrundlag pr. indbygger i de enkelte kommuner. Med udgangspunkt disse tal, inden udligningssystemet regulerer for indkomstforskellene, fremkommer følgende billede:

Hjørring Kommune: Beskatningsgrundlag pr. indbygger: 128.104 kr.

Region Nordjylland: Beskatningsgrundlag pr. indbygger: 131.173 kr.

Hele landet: Beskatningsgrundlag pr. indbygger: 148.599 kr.

Region Hovedstaden: Beskatningsgrundlag pr. indbygger: 171.847 kr.

Som det bemærkes er der markant forskel i indkomstniveauet og forskellen er vel at mærke pr. indbygger i kommunerne. En anden måde at måle forskelle i indkomstniveau, er ved at tage udgangspunkt i formueforholdene.Tabellen nedenfor viser formueforholdene for familier uden virksomhed efter alder og geografisk område. Kr. i gennemsnit pr. familie i 2005.

Igen er billedet entydigt, idet familier i Hjørring kommune er dårligere stillet økonomisk – formuemæssigt end i Nordjylland generelt eller i hele landet.